Educational IT

Educational IT på Health

Educational IT-gruppen på CESU samarbejder med alle fagmiljøer på Health omkring udvikling og understøttelse af undervisning med educational it.

Her kan du få hjælp, både hvis du ønsker at omlægge hele eller dele af din undervisning til blended learning, og hvis du ønsker råd om, hvordan it-værktøjer kan understøtte specifikke aktiviteter i din undervisning.

Hvad er blended learning og teknologiunderstøttet læring?

Traditionelt har undervisningsforløb foregået ved undervisning af de studerende til forelæsninger og holdundervisning in-class. En modsætning hertil er ren online undervisning out-of-class, hvor der ikke er fysisk møde mellem underviseren og de studerende.

I Edu IT-gruppen på CESU arbejder vi med en blanding af disse undervisningsformer, primært blended learning og teknologiunderstøttet læring.

Ved blended learning forstås sammenhængende undervisning, hvor der både er planlagt undervisningsaktiviteter in-class og out-of class.

I teknologiunderstøttet undervisning er mindre undervisningsdele eller aktiviteter understøttet af teknologi, f.eks. elektroniske afstemninger blandt studerende.

Følgende principper er centrale i arbejdet med educational it på Health:

Sammenhængende undervisningsforløb

Inden for educational it arbejdes med at skabe sammenhæng i aktiviteter, der foregår in-class og out-of-class. Gennem out-of-class aktiviteter gives underviseren feedback om de studerendes arbejde og udfordringer, og efter forelæsningen/holdundervisningen kan underviseren justere out-of-class aktiviteterne i forhold udfaldet af aktiviteterne in-class. Arbejdet med out-of-class aktiviteter giver både mulighed for at skabe mere sammenhængende undervisningsforløb og øge studieintensiteten.

Aktiverende undervisning

Studerende lærer bedre gennem aktiviteter. Det gælder både in-class og out-of-class. I Edu IT-gruppen arbejder vi med, hvordan teknologiunderstøttede aktiviteter fungerer bedst og skaber værdi i undervisningen. 

Flipped classroom

Flipped classroom betyder at vende rundt på de aktiviteter, der normalt foregår in-class, og de der normalt foregår out-of-class. I flipped classroom planlægges aktiviteter out-of-class, så man her arbejder med at huske og forstå fakta og kernebegreber for at kunne udnytte den sparsomme tid med underviseren in-class til at anvende, diskutere og reflektere over stoffet på et højere taksonomisk niveau.

Student centered learning

Vi har fokus på, hvordan den studerende gennem educational it sættes i centrum af egen aktiv læring. Educational it giver gode muligheder for at tilbyde de studerende valg og hermed personaliseret og relevant undervisning, samt ansvar og kontrol over egen læring. Samtidig skabes udvidet rum for refleksion og samarbejde med medstuderende. 

Video om EDU-IT



Kontakt

Mads Ronald Dahl

MSc, PhD, MI, Specialkonsulent
M
H bygn. B, INCUBA Skejby, B.112
P +4586205223
P +4561278942

Janne Saltoft Hansen

Specialkonsulent
M
H bygn. B, B.113
P +4586205230
P +4521844530