Mentimeter

Mentimeter er et Student Response System (SRS), som du bl.a. kan bruge til at stille spørgsmål til de studerende i din undervisning. Via mobil, tablet eller computer fås de studerendes svar øjeblikkeligt og kan ved hjælp af overskuelig grafik skabe overblik og deles med de studerende. Det kan altså bruges til at skabe dialog eller teste forståelse. Med Mentimeter kan du få aktiveret de studerende under forelæsning eller holdtimer, og du kan engagere alle i stedet for få.

Mentimeter er brugbart både i og uden for undervisningen, og har mange muligheder til at aktivere studerende, som kan være anvendelig i forskellige læringssituationer. I Mentimeter kan der bl.a udarbejdes multiple choice spørgsmål, word clouds, skalaer, matrixer, quizzer m.v.

Der er også mulighed for at arbejde med tema og layout. Mentimeter har et arkiv af temaer og skabeloner, som man kan gøre brug af til sit slideshow. AU har herunder sine egne temaer, så du hurtigt kan benytte et professionelt design, som går igen forelæsningerne imellem.

En vigtig distinktion/funktion er ”Presenter/Audience pace” (se videoen Voting pace til højre). I presenter pace bestemmer underviseren tempoet for, hvornår de studerende kan svare på de spørgsmålene. Ved audience pace har publikum selv kontrol over, hvornår de svarer på spørgsmålene. Presenter pace fungerer bedst i undervisningen, da det har fordelen, at alle deltagere svarer samtidig, og underviseren dermed har mere kontrol.  Audience pace har fordelen, at deltagerne kan svare, når det passer dem. Dette er nyttigt, hvis du ønsker at indsamle spørgsmålssvar og input mellem undervisningen.

Mentimeter kan bruges i samarbejde med andre digitale værktøjer. Det kan eksempelvis indlejres på Blackboard (læs Indlejr Mentimeter i BB til højre).

Med et AUID har du adgang til den fulde version af programmet. Det tager 10 minutter at oprette en bruger og komme i gang. Klik her for en oprettelsesguide og her for deres hjemmeside.

Eksempler/cases