1 medicinstuderende

Forslag til hvad du kan overveje og hvad du kan gøre, hvis du skal give feedback til én medicinstuderende.

5+5+5 Præsentation med feedback

En fast struktur, der involverer både opgave og feedback, kan være med til at sikre, at der bliver givet feedback, og at feedbacken tager udgangspunkt i ensartede kriterier, uanset hvem der giver den.

 

På Regionshospital Viborg har Ann-Margrethe Rønsholt Christensen, Afdelingslæge på Børn og Unge-klinikken, været tovholder på et projekt, som er blevet en fast øvelse for alle medicinstuderende på afdelingen.

Når de medicinstuderende begynder i klinikophold, skal hver enkelt finde et ‘forundrings-emne’ at holde en 5 minutter + 5 slides-præsentation om.

Den selv-drevne læring motiverer og støtter den studerende i oplevelsen af at kunne selv og giver mulighed for at diskutere både nye og klassiske problemer og løsninger med de erfarne læger i et trygt øvelses-format 1,2

Øvelsen

Tovholderen introducerer øvelse og feedbackkriterier og tildeler datoer for præsentationerne. Det sikrer, at både formål og objekt for øvelse og feedback er tydelig for de medicinstuderende 1,2, og de kender deres mål 3

Præsentationen foregår på morgenkonferencen og afføder som regel en både relevant og interessant diskussion, hvor alle deltager, fortæller Ann-Margrethe Rønsholt Christensen. Her etableres et respektfuldt læringsmiljø, da de medicinstuderende får en væsentlig plads og opmærksomhed fra deres kommende kolleger 1,2, samtidigt med at feedbacken gøres til en del af institutionskulturen 4.

Feedback

Umiddelbart efter konferencen får den studerende ca. 5 minutters feedback af en klinisk lektor eller læge på baggrund af et standardiseret skema (link). Det giver den studerende en klar og umiddelbar indikator på, hvordan hun klarede sig 3.

At feedbacken skal gives umiddelbart efter oplægget, er noget Ann-Margrethe Rønsholt Christensen har erfaret betydningen af: ‘Vi har tidligere ventet med at give feedbacken til hele gruppen af studerende var samlet, når klinikopholdet nærmede sig sin afslutning, men den har vist sig langt mere relevant og betydningsfuld, når den bliver givet til oplægsholderen umiddelbart efter præsentationen.’4

En gevinst for alle

Præsentationerne er med til både at introducere de studerende for kollegerne i afdelingen, træne deres præsentationsfærdigheder og give de erfarne læger mulighed for at dele den nyeste viden om aktuelle problematikker og egne erfaringer fra praksis med hinanden og de studerende. Sådan fremmer de korte præsentationer underviser- og peer-dialogen om både læring 5 og faglighed. Kollegernes diskussioner efter og reaktioner på præsentationerne er også med til at bekræfte feedbackmodtagerens egen forståelse og accept af den feedback, der gives 4 og giver muligheder for at lukke videns-gabet mellem den studerendes aktuelle og ønskede præstation 5.

Udfordring

Skal præsentationerne fungere, kræver det en tovholder, der sørger for introduktion og logistik, samt opbakning fra afdelingen ‘ - og naturligvis fra de studerende, som nu kun har været meget begejstrede og entusiastiske omkring muligheden og feedbacken,’ fortæller Ann-Margrethe Rønsholt Christensen, i overensstemmelse med Nicols femte princip om, at god feedbackpraksis fremmer positiv motivation og selvværdsfølelse 5.

Referencer

Det anvendte feedbackskema er her: Skema for 5+5+5

Ann-Margrethe Rønsholt Christensen og Thomas Balslevs AMEE-poster om projektet, her: AMEE-poster

Litteratur

1. Ramani S, Leinster S. AMEE guide no. 34: Teaching in the clinical environment. Med Teach. 2008;30(4):347-364. search.ebscohost.com/login.aspx.

2. Skeff KM. Enhancing teaching effectiveness and vitality in the ambulatory setting. Journal of General Internal Medicine. 1988;3(S1):S26-S33.

3. Hattie J. Visible learning for teachers : Maximizing impact on learning. Abingdon: Routledge; 2012:269.

4. Ramani S, Krackov SK. Twelve tips for giving feedback effectively in the clinical environment. Med Teach. 2012;34(10):787-791. search.ebscohost.com/login.aspx

5. Nicol DJ, Macfarlane-Dick D. Formative assessment and self-regulated learning: A model and seven principles of good feedback practice. Studies in Higher Education. 2006;31(2):199-218. search.ebscohost.com/login.aspx


FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE

Forventningsafstemning før feedback

Fælles kriterier, før man begynder fx en undersøgelse, skærper opmærksomheden på den medicinstuderendes læringsmuligheder og mål.

Målene for, hvad den medicinstuderende skal lære af og i en situation, kan være mange. Derfor giver det fokus for både underviser og studerende, hvis man sammen udvælger nogle specifikke kriterier før den egentlige læringssituation.

Fokuser på kriterier før undersøgelsen

Her fortæller Niels Thomassen, overlæge, Kirurgisk Afdeling P, Aarhus Universitetshospital, om hvordan han spørger den studerende direkte om, hvilke fokuspunkter en undersøgelse skal have. ‘Før patienten kommer ind, så har vi diskuteret, hvad der lægges vægt på’, og denne fælles diskussion giver mulighed for at give den medicinstuderende feedback efter undersøgelsen. På den måde tages der udgangspunkt i de konkrete observationer, underviseren har gjort i forhold til, hvordan den studerende har deltaget i eller foretaget undersøgelsen 1 i 2.

Tydelige mål

Hattie påpeger, at tydelige mål før en læringssituation giver den studerende information om det niveau, teknikken eller opgaven ønskes udført på. Disse mål kan og skal helst være udfordrende, men ikke umulige at nå. ‘This requires a reasonable understanding of what progress looks like in a subject and this is probably the most critical source of content knowledge required of teachers’ 3.

Udfordrende eller let

Feedback, der følger efter en udfordrende situation, har stor værdi og giver mulighed for at sætte nye mål, mens feedback efterfulgt af en situation, hvor den studerende slet ikke var udfordret, derimod har ingen eller kun meget lille værdi 3.

Litteratur

1. Wood BP. Feedback: A key feature of medical training. Radiology. 2000;215(1):17.

2. Ramani S, Krackov SK. Twelve tips for giving feedback effectively in the clinical environment. Med Teach. 2012;34(10):787-791. search.ebscohost.com/login.aspx.

3. Hattie J. Visible learning for teachers : Maximizing impact on learning. Abingdon: Routledge; 2012:269.

FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE

3 feedbackspørgsmål (Hattie 2012)

Hatties bog ’Visible Learning for Teachers - maximazing impact on learning’ er skrevet på baggrund af en meta-analyse foretaget blandt elever  og lærere. På baggrund af analysen genererer Hattie tre grundspørgsmål, der kan stilles til den studerende:

  1. Hvor skal jeg hen? Hvad er mine mål?
  2. Hvordan kommer jeg derhen? Hvilken udvikling har jeg gjort i retning af mine mål?
  3. Hvor skal jeg hen herefter? Hvad er det næste jeg har brug for at gøre, for at udvikle mig? 1

Herunder uddyber lærer Victoria Iverssøn spørgsmålene i et indlæg på EMU (Portal om undervisning fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling). Blogserien er skrevet om målstyret undervisning og synlig læring 2

De tre grundspørgsmål

Gennem sit omfattende forskningsarbejde fandt læringsekspert John Hattie frem til at feedback, evaluering og respons alle havde stor effekt på elevernes læring. Feedback dækker dog i Hatties terminologi over et bredere spekter af underbegreber, som hver især præciserer netop, hvad eleven har brug for gennem læringens forskellige faser.

Først og fremmest deler han feedback op i tre forskellige typer med hver deres funktion og grundspørgsmål.

Feed Up henviser til læringsmålet/læringsmålene i forløbet og fungerer som rettesnor for tiltag og valg af læringsaktiviteter.

Feed Back knytter sig til tegn på læring, hvor funktionen er at synliggøre over for både elev og lærer, netop hvor i processen eleven befinder sig (se evt. blog nr. 5 ”Tegn på læring”).

Feed Forward gives på bagrund af feed up og feed back – dvs. elevens nuværende status (læringsforudsætninger), og målet dikterer næste skridt i processen. Funktionen af feed forward bliver dermed at skabe en læringsvej trin for trin, hvor delmål og tilhørende læringsaktiviteter ordnes og tilrettelægges efter progression.

Tre niveauer

Udover at opstille disse tre centrale grundspørgsmål, skelner han også mellem tre niveauer af feedback, alt afhængig af, hvor i læringsprocessen eleven befinder sig:

  1. Korrektiv feedback: Feedback, der er baseret på indholdsviden og henvender sig til de første læringstrin. Handler om at korrigere ”fejllæring”, så begreberne forstås korrekt. Her handler det om overfladiske fakta, viden og indhold.
  2. Procesfeedback: Når eleverne har erhvervet sig grundlæggende begreber, har de brug for hjælp til at kæde ideer sammen og se relationer – og i dette forløb kunne anvende billedfaglige begreber i en simpel analyse. Her bør feedbacken gå på måden, hvorpå eleverne anvender deres opnåede viden. De har brug for at blive bekræftede i, at de anvender de rigtige metoder og begreber eller at få alternative strategier.
  3. Uddybende begrebslig feedback: Her fokuseres der på at skabe refleksion og selvevaluering hos eleven. Målet med denne type feedback er at understøtte elevens metakognitive strategier – dvs. elevens tænkning om egen tænkning.

Disse niveauer kan hjælpe os som lærere til at vælge netop den feedbackmetode, der passer bedst til elevens læring og derved også undgå at give feedback på alt (en uoverskuelig opgave som lærer og for stor mængde information til eleven).

Feedback går alle veje

En væsentlig pointe ved feedback er at huske på, at feedback bør gives og modtages af alle parter i klasserummet. Feedback er lige så nødvendig fra elev til lærer, som fra lærer til elev. Feedback handler ikke kun om at give eleverne indsigt i egen læring, men i lige så høj grad at give læreren indsigt i egen undervisning.

Ud over disse typer feedback kan elev-til-elev-feedback og elevens egen selvvurdering øge elevens læringskompetence og selvstændighed.’ (Iversøn om Feedback, se link herunder)

Litteratur

www.emu.dk/modul/blogarkiv-m%C3%A5lstyret-undervisning-og-synlig-l%C3%A6ring

1. Hattie J. Visible learning for teachers : Maximizing impact on learning. Abingdon: Routledge; 2012:269.

2. Hattie J, Yates GCR. Synlig læring og læringens anatomi. 1. udgave ed. Frederikshavn: Dafolo; 2014:460.

FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE