1 minut

Forslag til hvad du kan overveje og hvordan du kan gøre, hvis du kun har ét minut til at give feedback.

Begejstring smitter

Hold fokus på emnet og det faglige - og lad begejstringen for faget motivere den studerende

‘Til en god feedback hører det naturligvis med, at man selv er god i sit fag, at man mestrer det og giver tydeligt udtryk for det. At man, når man ser en patient eller et røntgenbillede, har det sådan, at det ligefrem bobler i en, ligesom når man hører et stykke god musik! Og det smitter jo den studerende’, fortæller Claus Möger, uddannelsesansvarlig overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital.

At begejstring smitter, er almindeligt kendt, og Skeff fremhæver da også underviserens interesse og entusiasme som væsentlige faktorer for, at afdelingen overhovedet er værd at søge: ‘(...) if a teacher's behaviors reflect interest in the content of ambulatory care medicine and enthusiasm for it, as well as interest in the learner, students and house staff may view learning in this setting as worthwhile.’ 1

Litteratur

1. Skeff KM. Enhancing teaching effectiveness and vitality in the ambulatory setting. Journal of General Internal Medicine. 1988;3(S1):S26-S33.

FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE

Hvordan synes du selv det gik?

Spørg ind og invitér den studerende til selv at vurdere, hvordan det gik - også hvis det ikke gik som håbet.

 

Anne Braae Olesen, overlæge på dermatologisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital, foreslår, at man indleder en feedback med at spørge ind til den medicinstuderendes egen vurdering:

‘Man kan spørge ‘Hvordan synes du det gik?’ eller ‘hvordan havde du det i situationen?’

Selvrefleksion

Den medicinstuderendes selvrefleksion kan være med til at mildne den studerendes opfattelse af feedbackens muligvis strenge karakter og hjælpe den studerende til at acceptere korrektiv feedback 1. Branch og Paranjape påpeger, at refleksion generelt følger efter betydningsfulde møder eller lærerige øjeblikke. Derfor kan det give rum for refleksion efter et møde som fx en bedside-situation at holde en lille pause og derefter spørge den medicinstuderende om, ‘hvad der faktisk viste sig i mødet med denne patient’, eller ‘hvad kan vi lære af det, der skete her?’2

Litteratur

1. Ramani S, Krackov SK. Twelve tips for giving feedback effectively in the clinical environment. Med Teach. 2012;34(10):787-791. http://search.ebscohost.com/login.aspx?direct=true&db=afh&AN=82671541&site=ehost-live.

2. Branch J,William T., Paranjape A. Feedback and reflection: Teaching methods for clinical settings. Academic medicine : journal of the Association of American Medical Colleges. 2002;77(12 Pt 1):1185-1188.

FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE

Vær konkret i din feedback


Situationen afgør om man skal give positiv eller negativ feedback. Men uanset om man giver positiv eller negativ feedback, så skal man tage udgangspunkt i noget konkret.

‘As the learner progresses from a novice to a competent practitioner and beyond, more experienced physicians should observe the performance and note important areas of success or remediation. This direct observation forms the basis for the feedback session’ skriver Ramani om at basere feedback på direkte observationer. 1

‘Hvis man bare siger ‘det gik jo meget godt’, så ved de (studerende) i virkeligheden ikke hvad det var, der gik godt’ fastslår Marianne Glavind-Kristensen, overlæge ved Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Univsersitetshospital.

Det har også betydning, at det er den observerende selv, der giver feedback, ellers mister den betydning for de studerende: ‘trainees tended to discount feedback if they did not believe that the statements arose out of first-hand observation.’ 1

Litteratur

1. Ramani S, Krackov SK. Twelve tips for giving feedback effectively in the clinical environment. Med Teach. 2012;34(10):787-791. http://search.ebscohost.com/login.aspx?direct=true&db=afh&AN=82671541&site=ehost-live.

FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE

Ærlig feedback giver udvikling

Det kan betale sig at bruge tid på at give feedback på de studerendes epikrise-skrivning.

‘Jeg tror, det er vigtigt, når man giver feedback (...), så skal man være ærlig’ fortæller Jens Refsgaard, ledende overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg.

‘Have to’ eller ‘want to’

Den præcise feedback på en teknik, der skal øves og læres, fordi det er nødvendigt, behøver ifølge Van Dijk 1 ikke være tilstræbt positiv for at motivere den studerende.

Fra Anne Franks dagbog til epikrise

‘Specielt når man er ny, kan en epikrise godt minde lidt om Anna Franks dagbog’ fortæller Jens Refsgaard. Men med tydelig og direkte besked om, hvad der skal til for at nå målet, bliver de medicinstuderende hurtigt bedre: ‘Prøv at lave det om! Vi tror faktisk på, at det kunne stå på en fjerdedel af pladsen - uden informationstab’. 2.

Feedbacken her falder ind under de handlinger, som studerende er nødt til at udføre på en særlig måde, for at undgå at begå fejl. Derfor er negativ feedback, ifølge Van Dijk, helt på sin plads, her. Positiv feedback er, ifølge Van Dijk, mere motiverende, når det drejer sig om hvad den studerende gerne vil, som fx i forbindelse med handlinger, der er karrierefremmende.3

Litteratur

1. Watling C, Driessen E, van der Vleuten C,P.M., Vanstone M, Lingard L. Understanding responses to feedback: The potential and limitations of regulatory focus theory. Med Educ. 2012;46(6):593-603 11p. search.ebscohost.com/login.aspx.

2. Nicol DJ, Macfarlane-Dick D. Formative assessment and self-regulated learning: A model and seven principles of good feedback practice. Studies in Higher Education. 2006;31(2):199-218. search.ebscohost.com/login.aspx.

3. Van Dijk D, Kluger AN. Task type as a moderator of positive/negative feedback effects on motivation and performance: A regulatory focus perspective. J Organ Behav. 2011;32(8):1084-1105.

FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE

7 feedbackspørgsmål (Feedbackguidens postkort)

poster_front

Feedbackguidens egne feedback-kort kan bruges til at igangsætte en feedback-samtale.

Der er mange måder at give feedback på, og feedbackguiden har valgt disse seks feedbackspørgsmål, for at tage udgangspunkt i feedbacksituationen, som den ofte ser ud i en travl hverdag i klinikken.

Før læringssituationen

  • Hvad vil du gerne have feedback på?..........
  • Hvilke læringsmål har du?..........

Efter læringssituationen

  • Hvordan gik det?..........
  • Jeg oplevede at du………., og det var godt fordi ……….
  • Jeg oplevede også at du ………., og det bekymrer mig fordi ……….
  • Hvad vil du selv foreslå at du gør anderledes næste gang?..........
  • Jeg foreslår at du……….

Er du undervisende læge med medicinstuderende i klinikophold og ansat i Region Midtjylland, kan du bestille postkortene via kontaktadressen, så længe lager haves.

Postkortene finder du her

FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE