2 medicinstuderende

Forslag til hvad du kan overveje og hvad du kan gøre, hvis du skal give feedback til 2 medicinstuderende.

Konkret opgave med feedback

Den medicinstuderende har nogle gange ventetid, som kan bruges til at løse konkrete opgaver på en sjov og relevant måde.

Hanne Lippert, overlæge ved Y-anæstesi på Aarhus Universitetshospital fortæller:

‘I Y-anæstesi har vores medicinstuderende nogle gange ventetid midt på dagen. Den bruger jeg til at stille dem konkrete opgaver med udgangspunkt i det, de har oplevet umiddelbart inden. Fx kan de have været med til en epiduralblokade om morgenen og senere have overværet en spinalblokade i forbindelse med et kejsersnit senere på formiddagen.

I sådan en situation stiller jeg dem opgaven: ‘Hvad er forskellene på epidural- og spinal-blokader? I hvilke andre situationer kunne man forestille sig at anvende dem, hver især?’ De medicinstuderende skal så løse opgaven ved at søge og læse information - og når de har løst opgaven, taler vi deres forslag igennem, og jeg får mulighed for at spørge nærmere ind og komme med supplerende forslag.’

På den måde tager Hanne Lippert kontrol over læringssituationen, lige fra de medicinstuderendes første observationer til hun giver feedback på deres forslag 1. Øvelsen er iøvrigt ikke kun aktiverende for de studerende, Hanne Lippert får også selv en umiddelbar fordel ved at bruge metoden:

‘Jeg oplever i den slags situationer, at de studerende tager opgaverne meget seriøst, og det giver altid en virkeligt spændende og energisk samtale om fordele og ulemper, som man også selv bliver glad og inspireret over. Og det er både sjovere og mere relevant end hvis de bare skulle lære en liste af fordele og ulemper ved de to blokader udenad’, siger Hanne Lippert.

Litteratur

1. Skeff KM. Enhancing teaching effectiveness and vitality in the ambulatory setting. Journal of General Internal Medicine. 1988;3(S1):S26-S33. 

FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE

Feedback mellem to studerende (peer-feedback)

Dyader, hvor de studerende følges to og to giver mulighed for at effektivisere læringen, selv med mange studerende

Når en afdeling modtager mange medicinstuderende, kan det være en udfordring at give feedback og opmærksomhed til alle. Derfor kan det at gruppere de studerende to og to, kaldet dyader, sikre, at læringssituationer bliver diskuteret og reflekteret, både når den studerende har brug for det og senere, når den undervisende læge har tid 1.

Refleksion mellem to studerende

Marianne Glavind-Kristensen, overlæge ved Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Univsersitetshospital, fortæller om fordelen ved at anvende dyader: ‘Det er rigtig godt, at de (medicinstuderende) kan reflektere indbyrdes og snakke om ‘hvad skete der her’ og om teorien bag, og ‘hvordan gik det med kommunikationen’’, når lægen ikke har tid.’

Enkelte tilretninger

Der kan dog være en ulempe ved dyader, som har vist sig på Marianne Glavind-Kristensens afdeling. For lige netop undersøgelser for kvindesygdomme og i forbindelse med fødsler er ofte noget en patient ønsker at dele med færrest muligt. Derfor overvejer afdelingen, at der i stedet for to kun er en studerende til stede ved fx en gynækologisk undersøgelse. Konsekvensen kan så blive, at de to medicinstuderende i dyaden efterfølgende må vidensdele grundigere, før de reflekterer sammen.

Tre spørgsmål

De medicinstuderende kan fx anvende Hatties feedbackspørgsmål 2 som udgangspunkt for deres refleksion og feedback. Feedbackspørgsmålene, der nogle gange refereres til som ‘feed up’, ‘feedback’ og ‘feed forward’ kan anvendes i forhold til både opgave, proces, selvregulering og egen oplevelse:

  1. Hvor skal jeg hen? Hvad er mine mål?
  2. Hvordan kommer jeg derhen? Hvilken udvikling har jeg gjort i retning af mine mål?
  3. Hvor skal jeg hen herefter? Hvad er det næste jeg har brug for at gøre, for at udvikle mig bedre?

Litteratur

1. Tolsgaard MG, Bjørck S, Rasmussen MB, Gustafsson A, Ringsted C. Improving efficiency of clinical skills training: A randomized trial. Journal of General Internal Medicine. 2013;28(8):1072-1077.

2. Hattie J. Visible learning for teachers : Maximizing impact on learning. Abingdon: Routledge; 2012:269.

FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE

Bedre at give end at få

Feedback af høj kvalitet kræver viden. Når man lader de studerende give peer-feedback bliver de derfor tvunget til at overveje, hvad der er en god præstation og dermed forholde sig aktivt til kriterier og læringsmål

Den dygtige studerendes holdning til feedback kan måske være, at vedkommende ikke synes at få nok ud af at få feedback fra en mindre dygtig studerende. Men bl.a. Lundstrøm og Baker viser med deres studie af en peer-review-proces, at det faktisk er giveren af feedback, der får mest læring ud af processen 1.

Giveren får mest

At give peer-feedback eller foretage et peer-review kræver nemlig, at giveren selv er i stand til at overskue hele spektret af kriterier og vurdere dets forskellige værdier. Her kan en rubric, udviklet af underviseren eller underviseren og de studerende i fællesskab, være en effektiv hjælp.

Rubrics

En rubric er et skema, der giver mulighed for at tydeliggøre og score specifikke forventninger til en opgaves løsning 2.

Et noget omfattende eksempel på en rubric er anvendt i Lundstrøm og Bakers egen undersøgelse, men rubrics kan også være kortere og effektive, når de er udviklet til og rummer den specifikke læringssituation. Se fx ‘Table 1’ i 3, der har mange kriterier, men helt enkle vurderinger.

Litteratur

http://educate.au.dk/fileadmin/www.undervisermetro.au.dk/Guides/Rubrics.pdf ses en gennemgang af hvordan en rubric opbygges og anvendes. Rubrics kan designes og anvendes på fx Blackboard.

1. Lundstrom K, Baker W. To give is better than to receive: The benefits of peer review to the reviewer's own writing. Journal of Second Language Writing. 2009;18(1):30-43.

2. Stevens DD, Levi A,1947-. Introduction to rubrics : An assessment tool to save grading time, convey effective feedback, and promote student learning. 2nd ed. Sterling, Va.: Stylus Pub.; 2013:xxiii, 211 s.

3. Cushing A, Abbott S, Lothian D, Hall A, Westwood OMR. Peer feedback as an aid to learning – what do we want? feedback. when do we want it? now! Med Teach. 2011;33(2):e105-e112. www-tandfonline-com.ez.statsbiblioteket.dk/doi/abs/10.3109/0142159X.2011.542522.

FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE

3 feedbackspørgsmål (Hattie 2012)

Hatties bog ’Visible Learning for Teachers - maximazing impact on learning’ er skrevet på baggrund af en meta-analyse foretaget blandt elever  og lærere. På baggrund af analysen genererer Hattie tre grundspørgsmål, der kan stilles til den studerende:

  1. Hvor skal jeg hen? Hvad er mine mål?
  2. Hvordan kommer jeg derhen? Hvilken udvikling har jeg gjort i retning af mine mål?
  3. Hvor skal jeg hen herefter? Hvad er det næste jeg har brug for at gøre, for at udvikle mig? 1

Herunder uddyber lærer Victoria Iverssøn spørgsmålene i et indlæg på EMU (Portal om undervisning fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling). Blogserien er skrevet om målstyret undervisning og synlig læring 2

De tre grundspørgsmål

Gennem sit omfattende forskningsarbejde fandt læringsekspert John Hattie frem til at feedback, evaluering og respons alle havde stor effekt på elevernes læring. Feedback dækker dog i Hatties terminologi over et bredere spekter af underbegreber, som hver især præciserer netop, hvad eleven har brug for gennem læringens forskellige faser.

Først og fremmest deler han feedback op i tre forskellige typer med hver deres funktion og grundspørgsmål.

Feed Up henviser til læringsmålet/læringsmålene i forløbet og fungerer som rettesnor for tiltag og valg af læringsaktiviteter.

Feed Back knytter sig til tegn på læring, hvor funktionen er at synliggøre over for både elev og lærer, netop hvor i processen eleven befinder sig (se evt. blog nr. 5 ”Tegn på læring”).

Feed Forward gives på bagrund af feed up og feed back – dvs. elevens nuværende status (læringsforudsætninger), og målet dikterer næste skridt i processen. Funktionen af feed forward bliver dermed at skabe en læringsvej trin for trin, hvor delmål og tilhørende læringsaktiviteter ordnes og tilrettelægges efter progression.

Tre niveauer

Udover at opstille disse tre centrale grundspørgsmål, skelner han også mellem tre niveauer af feedback, alt afhængig af, hvor i læringsprocessen eleven befinder sig:

  1. Korrektiv feedback: Feedback, der er baseret på indholdsviden og henvender sig til de første læringstrin. Handler om at korrigere ”fejllæring”, så begreberne forstås korrekt. Her handler det om overfladiske fakta, viden og indhold.
  2. Procesfeedback: Når eleverne har erhvervet sig grundlæggende begreber, har de brug for hjælp til at kæde ideer sammen og se relationer – og i dette forløb kunne anvende billedfaglige begreber i en simpel analyse. Her bør feedbacken gå på måden, hvorpå eleverne anvender deres opnåede viden. De har brug for at blive bekræftede i, at de anvender de rigtige metoder og begreber eller at få alternative strategier.
  3. Uddybende begrebslig feedback: Her fokuseres der på at skabe refleksion og selvevaluering hos eleven. Målet med denne type feedback er at understøtte elevens metakognitive strategier – dvs. elevens tænkning om egen tænkning.

Disse niveauer kan hjælpe os som lærere til at vælge netop den feedbackmetode, der passer bedst til elevens læring og derved også undgå at give feedback på alt (en uoverskuelig opgave som lærer og for stor mængde information til eleven).

Feedback går alle veje

En væsentlig pointe ved feedback er at huske på, at feedback bør gives og modtages af alle parter i klasserummet. Feedback er lige så nødvendig fra elev til lærer, som fra lærer til elev. Feedback handler ikke kun om at give eleverne indsigt i egen læring, men i lige så høj grad at give læreren indsigt i egen undervisning.

Ud over disse typer feedback kan elev-til-elev-feedback og elevens egen selvvurdering øge elevens læringskompetence og selvstændighed.’ (Iversøn om Feedback, se link herunder)

Litteratur

www.emu.dk/modul/blogarkiv-m%C3%A5lstyret-undervisning-og-synlig-l%C3%A6ring

1. Hattie J. Visible learning for teachers : Maximizing impact on learning. Abingdon: Routledge; 2012:269.

2. Hattie J, Yates GCR. Synlig læring og læringens anatomi. 1. udgave ed. Frederikshavn: Dafolo; 2014:460.

FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE

7 feedbackspørgsmål (Feedbackguidens postkort)

poster_front

Feedbackguidens egne feedback-kort kan bruges til at igangsætte en feedback-samtale.

Der er mange måder at give feedback på, og feedbackguiden har valgt disse seks feedbackspørgsmål, for at tage udgangspunkt i feedbacksituationen, som den ofte ser ud i en travl hverdag i klinikken.

Før læringssituationen

  • Hvad vil du gerne have feedback på?..........
  • Hvilke læringsmål har du?..........

Efter læringssituationen

  • Hvordan gik det?..........
  • Jeg oplevede at du………., og det var godt fordi ……….
  • Jeg oplevede også at du ………., og det bekymrer mig fordi ……….
  • Hvad vil du selv foreslå at du gør anderledes næste gang?..........
  • Jeg foreslår at du……….

Er du undervisende læge med medicinstuderende i klinikophold og ansat i Region Midtjylland, kan du bestille postkortene via kontaktadressen, så længe lager haves.

Postkortene finder du her

FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE