3-10 medicinstuderende

Forslag til hvad du kan overveje og hvad du kan gøre, hvis du skal give feedback til 3-10 medicinstuderende

Feedback med plads til et smil

Det kan være godt for læringsmiljøet, at man kan grine lidt af sig selv og hinanden

Læringsmiljøet spiller en afgørende rolle for studerendes motivation for at lære. Skeff definerer begrebet på denne måde:

     ‘“Learning Climate” refers to the tone or atmosphere of the teaching environment. It reflects the degree of stimulation, enthusiasm, comfort, and excitement generated by the teaching process. The quality of the learning climate provides the answer to the question: Do students and house staff want to be in this environment as learners?’ 1

Legende atmosfære

Når Therese Ovesen, klinisk professor og overlæge på Øre-Næse-Hals-Afdelingen på Aarhus Universitetshospital, underviser medicinstuderende, så tilstræber hun, at atmosfæren er lidt legende og let. I klinikken øver de studerende ikke på patienter, men i rollespilssituationer, hvor de studerende skiftes til at have forskellige roller. Derfor kan man godt grine lidt af, at man løste en opgave på en fjollet måde eller klumrer i det med nogle instrumenter.

Kritik er dagligdag

Det er ikke kun i momentet, at de studerende får brug for ikke at tage kritik eller selvkritik alt for tungt. ‘De bliver nødt til at vænne sig til, at kritik altså er en daglig begivenhed,’ fortæller Therese Ovesen, og derfor finder hun det afgørende, at man kan både grine af sig selv og gøre lidt nar i en atmosfære, hvor der også er plads til en smutter.

På den måde bekræftes den medicinstuderendes egen forståelse af læringssituationen, og der faciliteres en accept af den - også når det går lidt skævt 2. ‘Men det ændrer naturligvis ikke ved, at det skal ende med at være korrekt,’ fortsætter Therese Ovesen og understreger, at det er bedre, at de begår fejlene under øvelserne end med patienterne.

Entusiasme og fysiske rammer

Udover tonen og atmosfæren har både de studerendes og underviserens entusiasme for faget stor betydning for miljøet. De fysiske rammer for undervisningen er også værd at bemærke: Har afdelingen fx passende undervisningslokaler, og er der mulighed for at tale med de studerende i mere private omgivelser? Hvis ikke, er et skifte fra et for lille til et større lokale værd at overveje.

Litteratur

1. Skeff KM. Enhancing teaching effectiveness and vitality in the ambulatory setting. Journal of General Internal Medicine. 1988;3(S1):S26-S33.

2. Ramani S, Krackov SK. Twelve tips for giving feedback effectively in the clinical environment. Med Teach. 2012;34(10):787-791. search.ebscohost.com/login.aspx.

 

FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE

Feedback med stejl læringskurve

En introducerende øvelse træner både undersøgelsesteknik og feedback.

 

Thomas Balslev, overlæge og klinisk lektor på Afdelingen for Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg, har udviklet denne øvelse, som på ganske kort tid træner en særlig teknik og det at give præcis og konkret feedback. Øvelsen tager ca. 5 minutter pr. medicinstuderende og kan som regel gennemføres på omkring en halv time inklusive den indledende video.

 

Øvelsen gennemføres med 2-6 medicinstuderende, som netop er begyndt i deres klinikperiode og for første gang skal undersøge børn. Her anvendes ‘180 graders-undersøgelsen’ om, hvordan man håndterer et barn, når man skal lave en neurologisk undersøgelse (se link til proceduren nederst på siden).

Undersøgelsen er en ret kompliceret manøvre, der ikke umiddelbart kan udføres før den studerende har været med til øvelsen. Der øves med dukker.

Den perfekte øvelse?

Øvelsen imødekommer nærmest alle de kategorier Skeff 1 og Litzelmann 2 argumenterer for skal være til stede for at læring bliver effektiv i kliniske sammenhænge. Kategorierne er nemlig:

  1. Fremme af positivt læringsmiljø
  2. Kontrol af forløb
  3. Kommunikation af læringsmål
  4. Fremme af forståelse og fastholdelse
  5. Evaluering
  6. Feedback
  7. Fremme af selvstyret læring3

Forberedelse

1. Se video.

Alle ser en video, hvor 180 graders-undersøgelsen demonstreres af en yngre læge og en speciallæge på to helt normale børn.

2. Lær feedback

De studerende introduceres til, hvordan man giver feedback, for feedbacken på øvelsen foregår primært som feedback mellem to studerende (peer-feedback). Feedbackgiveren skal først lægge vægt på det anerkendende og positive, og det kan de kun, hvis de ved, hvad det positive er, nemlig at gennemføre en 180 graders-undersøgelse korrekt. Til sidst skal feedbackgiveren hjælpe feedbackmodtageren med at finde ud af, hvad der kan gøres bedre næste gang.

3. Øv på dukker

Derefter øver de medicinstuderende med dukkerne: Den første studerende foretager undersøgelsen, og den anden giver feedback. Imens ser de øvrige studerende til. Alle skal undersøge en gang, og alle skal give feedback en gang. Dermed tvinges alle til at forholde sig til, hvad der skal til for at lave en god undersøgelse ved både at udføre undersøgelsen i praksis og ved at sætte ord på, i feedbacken.

Selve øvelsen

4. Symptomer

Den første studerende får fortalt barnets udviklingstrin og eventuelle forsinkelse af lægen, der forestår undervisningen. Det kan fx. være ‘Her er et barn på 4 mdr, som sundhedsplejersken ikke synes er udviklet, helt som det skal være’ og spørger ‘hvad vil du gøre her, og hvad vil du særligt lægge mærke til.’ Symptomerne begynder med at være forholdsvis lette at diagnosticere, men gøres vanskeligere for hver gang en ny studerende skal foretage 180-graders undersøgelsen. Den sidste studerende kan således ende med at få en speciallæge-opgave, fx. cerebral parese eller en lammelse.

5. Undersøgelse

Den studerende undersøger barnet efter ‘180 graders-undersøgelse’ og derefter giver studerende nr 2 feedback. Det plejer at lyde noget i retning af ‘Det var fint’ eller ‘det var du god til’, men her giver lægen feedback til feedbackgiveren og beder vedkommende være eksplicit ift. hvad der gik godt.

6. Fremadrettet plan

Feedbackgiveren afslutter med at spørge: ‘hvad kunne du tænke dig at gøre anderledes?’ Der kommer ofte tvivl, men efter lidt betænkningstid kan der dukke ting op som ‘jeg tænkte jo slet ikke over, hvad barnet kunne fejle’, eller ‘jeg glemte at trække barnet op, så det vil jeg gøre næste gang’. Det sker også at nogen siger: ‘Hvis det var et rigtigt barn, ville jeg lige sørge for, at barnet blev trygt, først’. Her anerkender lægen, at situationen er kunstig - og at det jo er helt med vilje.

Herefter skifter man til studerende nr 2 og så fremdeles, mens man gentager punkterne 4-6, og symptomerne bliver mere og mere komplekse.

Fra studerende til reservelæge

Den første studerende er altså en pioner, men får til gengæld et ‘barn’ med de letteste symptomer. Samme studerende er så den, der giver feedback til den sidste studerende, som har haft det ‘barn’ med de mest komplekse symptomer. På den måde kommer alle til at undersøge et ‘barn’, til at få feedback, til at give feedback og til at se 180 graders-undersøgelsen foretaget flere gange.

‘Øvelsen har den fordel, at de studerende kommer til at kunne huske ‘180 graders-undersøgelsen’, for de er meget opmærksomme på, at ‘om lidt er det mig, og jeg skal ikke begå de samme fejl, som jeg netop har set en anden begå’’, fortæller Thomas Balslev.

Thomas Balslev og hans kolleger vender tilbage til de studerende i løbet af ugen - se videoen om hvorfor, her

Litteratur

180-graders undersøgelsen: http://www.researchgate.net/publication/259366364_180_graders_undersgelsen_er_en_enkel_undersgelse_af_spdbrns_motoriske_udvikling

1. Skeff KM. Enhancing teaching effectiveness and vitality in the ambulatory setting. Journal of General Internal Medicine. 1988;3(S1):S26-S33.

2. Litzelman DK, Stratos GA, Marriott DJ, Skeff KM. Factorial validation of a widely disseminated educational framework for evaluating clinical teachers. Academic medicine : journal of the Association of American Medical Colleges. 1998;73(6):688-95.

3. Ramani S, Leinster S. AMEE guide no. 34: Teaching in the clinical environment. Med Teach. 2008;30(4):347-364. http://search.ebscohost.com/login.aspx?direct=true&db=afh&AN=32747010&site=ehost-live

 

FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE

Bedre at give end at få

Feedback af høj kvalitet kræver viden. Når man lader de studerende give peer-feedback bliver de derfor tvunget til at overveje, hvad der er en god præstation og dermed forholde sig aktivt til kriterier og læringsmål

Den dygtige studerendes holdning til feedback kan måske være, at vedkommende ikke synes at få nok ud af at få feedback fra en mindre dygtig studerende. Men bl.a. Lundstrøm og Baker viser med deres studie af en peer-review-proces, at det faktisk er giveren af feedback, der får mest læring ud af processen 1.

Giveren får mest

At give peer-feedback eller foretage et peer-review kræver nemlig, at giveren selv er i stand til at overskue hele spektret af kriterier og vurdere dets forskellige værdier. Her kan en rubric, udviklet af underviseren eller underviseren og de studerende i fællesskab, være en effektiv hjælp.

Rubrics

En rubric er et skema, der giver mulighed for at tydeliggøre og score specifikke forventninger til en opgaves løsning 2.

Et noget omfattende eksempel på en rubric er anvendt i Lundstrøm og Bakers egen undersøgelse, men rubrics kan også være kortere og effektive, når de er udviklet til og rummer den specifikke læringssituation. Se fx ‘Table 1’ i 3, der har mange kriterier, men helt enkle vurderinger.

Litteratur

http://educate.au.dk/fileadmin/www.undervisermetro.au.dk/Guides/Rubrics.pdf ses en gennemgang af hvordan en rubric opbygges og anvendes. Rubrics kan designes og anvendes på fx Blackboard.

1. Lundstrom K, Baker W. To give is better than to receive: The benefits of peer review to the reviewer's own writing. Journal of Second Language Writing. 2009;18(1):30-43.

2. Stevens DD, Levi A,1947-. Introduction to rubrics : An assessment tool to save grading time, convey effective feedback, and promote student learning. 2nd ed. Sterling, Va.: Stylus Pub.; 2013:xxiii, 211 s.

3. Cushing A, Abbott S, Lothian D, Hall A, Westwood OMR. Peer feedback as an aid to learning – what do we want? feedback. when do we want it? now! Med Teach. 2011;33(2):e105-e112. www-tandfonline-com.ez.statsbiblioteket.dk/doi/abs/10.3109/0142159X.2011.542522.

FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE

7 feedbackspørgsmål (Feedbackguidens postkort)

poster_front

Feedbackguidens egne feedback-kort kan bruges til at igangsætte en feedback-samtale.

Der er mange måder at give feedback på, og feedbackguiden har valgt disse seks feedbackspørgsmål, for at tage udgangspunkt i feedbacksituationen, som den ofte ser ud i en travl hverdag i klinikken.

Før læringssituationen

  • Hvad vil du gerne have feedback på?..........
  • Hvilke læringsmål har du?..........

Efter læringssituationen

  • Hvordan gik det?..........
  • Jeg oplevede at du………., og det var godt fordi ……….
  • Jeg oplevede også at du ………., og det bekymrer mig fordi ……….
  • Hvad vil du selv foreslå at du gør anderledes næste gang?..........
  • Jeg foreslår at du……….

Er du undervisende læge med medicinstuderende i klinikophold og ansat i Region Midtjylland, kan du bestille postkortene via kontaktadressen, så længe lager haves.

Postkortene finder du her

FEEDBACK ER ALT DET DU GIVER TIL DINE STUDERENDE FOR AT GØRE DEM BEDRE