Resultater

Adfærd

Det er oftest lægens observerede adfærd relateret til den professionelle rolle og lederrollen samt tidspres, der volder problemer i UU-forløb. Først længere nede på listen er adfærd, som drejer sig om medicinsk faglighed og kliniske færdigheder.


Fokusgruppeinterviewene viste tydeligt, at UU-forløb skal forstås som et gradsspørgsmål mellem to yderpunkter af observeret adfærd, som fx sikker-usikker, selvstændig-overmodig, for spørgende-for lidt spørgende. Samlet set peger undersøgelsen på syv alarmerende former for adfærd:

1. Forholder sig passivt

‘Nogle kan gå og putte sig og være anonyme i et stykke tid, inden man finder ud af, hvad det er er for noget.’ (Fokusgruppe 3)

 

 

2. Har dårlige kommunikative evner

‘Jeg har givet tilbagemeldinger til nogle på akutkurset, på deres professionalisme og deres sprogbrug: “Nu knalder vi lige den her venflon i”, også mere grove ting, hvor man har et sprogbrug i dag, hvor jeg tænker: “Det kan man altså ikke sige ude ved patienterne!”, og de (uddannelseslægerne) bliver meget overraskede over det, faktisk.’ (Fokusgruppe 2)

3. Er for selvsikker

'Vi blev ret hurtigt opmærksomme på, at vedkommende havde nogle helt anderledes opfattelser af sig selv og sin egen kunnen og formåen end vi andre havde. Og det tog  lang tid egentlig, før vi kom så langt, pga. ferier og sygdomme undervejs, at vi kunne få iscenesat en ordentlig evaluering af det. Men vi opdagede, at vedkommende havde fået lov til at skøjte hen over de andre ansættelser, uden at de havde nået at tage ordentlig hånd om det. Og selvom de havde haft lidt samtaler med vedkommende, var det noget, vedkommende ikke ville rette sig efter - tilrettevisninger - og det var blevet ved i stigende grad også.’ (Fokusgruppe 2)

4. Har problemer med at være professionel

Grænsen mellem at være professionel og personlig er væk. Når man så spørger, hvad jeg somme tider gør, de yngre læger, hvad de forstår ved ordet empati, så er der tilsyneladende en del, der ikke har gjort sig klart, at det er evnen til at kunne forstå, hvad der rører sig inde i hovedet på folk, uden at man selv behøver være medlidende. I samme øjebllik som man engagerer sig følelsesmæssigt, så risikerer man at handle uhensigtsmæssigt.’ (Fokusgruppe 3)

5. Formår ikke at prioritere daglige opgaver

‘Dem, der har mange bolde i luften, og så ikke kan afslutte noget som helst, fordi de hele tiden tager nyt ind. Så kan man komme og se, at de ikke har nået halvdelen af dagens program, fordi de har taget for meget på sig.’ (Fokusgruppe 3)

6. Mangler kompetencer

‘Man kan jo også have det problem på afdelingen, at den her person jo faktisk tilsyneladende får afviklet sit ambulatorium med X antal patienter pr. tidsenhed, men at der ikke foregår noget fagligt inde bag ved døren [...] Jeg tror, at mange har svært ved at skille ad, præcis hvor fagligt dygtig den her person, og præcis hvor ‘dygtig’ (tilsyneladende hurtig) er han i afdelingen.’ (Fokusgruppe 3)

7. Fungerer dårligt i samarbejde

‘Det har været uddannelsessøgende, der kommer fra en anden kultur, hvor man ikke har den der … [tænkepause], hvor man har en magtdistance mellem læger og sygeplejersker og andet personale, så man ikke tager imod ordrer fra sygeplejersker for eksempel eller fra kvindelige læger for den sags skyld.’ (Fokusgruppe 2)


Årsager

UU-forløb er udfordrende, fordi de indeholder mange facetter og er forskellige fra gang til gang, så det er svært at være sikker i sin sag om, hvornår man som ansvarlig kollega, vejleder eller leder skal konfrontere uddannelseslægen med problemerne.

Denne usikkerhed ses som en udfordring, der vedrører ikke alene strukturer i uddannelsen (feedback, dokumentation etc.), men også kulturen på arbejdspladsen. Dermed kan begge disse faktorer være medvirkende årsager til UU-forløb.

Sen feedback og prioritering af drift

Særligt to årsager er grundlæggende for at uddannelsesforløbene udvikler sig uhensigtsmæssigt:

  1. For sen og utilstrækkelig feedback på lægens manglende opnåelse af kompetencer og
  2. Prioritering af drift frem for uddannelse i det daglige arbejde.

I forhold til den enkelte uddannelseslæge, er det kun sjældent den faglige kunnen, der i sidste ende sættes spørgsmålstegn ved, men oftere en forbedring af måden, lægen fungerer professionelt på i samarbejdet og i kommunikationen på afdelingen.

Svære overgange

Der ses særligt svære perioder i forbindelse med overgange, fx skift mellem ansættelsessteder eller oprykning fra et niveau til et andet (fx fra I-læge til H-læge). Her skal  mødet mellem lægen og afdelingen helst skal være positivt, for at uddannelsesforløbet bliver vellykket.

De svære perioder kan ses, når der ikke i tilstrækkelig grad er skabt overensstemmelse mellem på den ene side lægens selvopfattelse og forventninger og på den anden side afdelingens praksis og forventninger.

Prægraduat

Læger i UU-forløb afviger ikke fra andre medicinstuderende vedrørende karakterer. Men de adskiller sig ved at have haft brug for længere studietid og flere eksamensforsøg end deres medstuderende for at opnå et tilsvarende kompetenceniveau.

Resultater

Af 89 fundne cases1 havde

  • 40 forlængede forløb
  • 35 havde afbrudt deres uddannelsesforløb
  • 3 havde ikke-planlagte skift af ansættelsessted i hoveduddannelsen
  • 11 var en kombination af disse afvigelser

Der var ingen sammenhæng mellem dét at være i et UU-forløb og lægens køn, alder eller gennemsnitskarakterer på medicinstudiet. Med andre ord: Ser vi på lægerne i UU-forløb som gruppe, havde de ikke dårligere faglige kompetencer end andre læger efter endt medicinstudium.


1Data fra Videreuddannelsesregion Nord og databasen evaluer.dk, perioden januar 2010 – juni 2013