Edu-IT satsning

Health's Edu-IT satsning er en del af hele AU's digitaliseringsstrategi, som udover undervisning også omfatter forskning, adminstration, studiemiljø mv. Målet for digitaliseringen af uddannelser er, at AU fortsat skal udbyde uddannelser på højeste internationale niveau. Her er brugen af digitale løsninger i undervisning er et godt middel til at engagere og aktivere de studerende. Det sker bl.a. fordi digitalisering kan fremme og understøtte en nytænkning af de pædagogiske og didaktiske tilgange til undervisning, samt at implementeringen af IT sikrer en digital dannelse, idet studerende tilbydes digitale metoder og værktøjer til løsning af komplekse faglige problemstillinger (læs også AU’s digitaliseringsstrategi).

Digital på mange måder

I AU’s EDU-IT-satsning 2018-2023 skelnes mellem fire grader, som et undervisningsforløb kan implementere digitale hjælpermidler med (læs også Healths EDU-IT satsning 2018-2023). Digitaliseringsgraderne tager udgangspunkt i fire forskellige måder at vægte forholdet mellem det fysiske møde mellem studerende og underviser (in-class) og de online aktiviteter (out-of-class). Der er ikke nogen af de fire digitaliseringsmåder, der i sig selv bedre end andre - det vigtige er derimod, at hver strategi udvikles og tilpasses det faglige stof og de konkrete læringsmål, som kurset kræver.

Ansøgere til Edu-IT-midler får svar på ansøgninger i januar 2020.

Digital distribution

Først og fremmest rummer digitaliseringen selve den digitale distribution, hvor kommunikation og distribution af materialer sker med digitale værktøjer. Her faciliterer en online platform at udsende mails til studerende, dele pensum, PowerPoints fra forelæsningen, afvikle prøver, mv.

De fleste kurser på Health anvender Blackboard som online platform, og hermed udgør det digitale nogle rammer, som undervisningen foregår i. Digital distribution betyder imidlertid ikke, at selve undervisningsmodulerne nødvendigvis er understøttet af digitale værktøjer. Derfor beskrives et kursus, som kun anvender digital distribution, som at have en lav digitaliseringsgrad.

Digitalt understøttet

Digitalt understøttet undervisning gør brug af digitale teknologier til at understøtte mindre dele af den fysiske undervisning in-class. Det kan være gennem brug af multimedier i undervisning, f.eks. video-cases, hvor de studerende oplever en patient og diskuterer på baggrund af den. Et andet eksempel er interaktive værktøjer, såsom student respons systems, hvor elektroniske afstemninger blandt studerende bruges til at samle op på diskussioner, teste deres niveau eller indsamle inputs.

Digitalt understøttet undervisning designes efter at aktivere og engagere de studerende, så IT-teknologierne øger og bevarer interaktionen mellem underviser og studerende. For de studerende betyder det, at formidlingen bliver mere levende og at de skaber en ny mulighed for fordybelse i stoffet. For undervisere betyder interaktionen, at de kan følge med i de studerendes aktivitetsniveau og læringsproces, og med brugen af medier kan det lette formidlingen.

Blended learning

I blended learning-undervisning foregår en stor del af læringen i det digitale læringsrum mellem fysiske fremmøde. Mange af fordelene ved digitalt understøttet undervisning kan også overføres til blended learning som online aktiviteter.

Under udviklingen af et blended learning-forløb er det vigtigt, at underviseren designer et sammenhængende undervisningsforløb af in-class- og out-of-class-aktiviteter. Planlægningen tager udgangspunkt i kursets eller lektionens konkrete læringsmål og aktiviteterne tilpasses løbende efter de studerendes niveau.

I blended learning kan de forberedende out-of-class-aktiviteter bruges til at give underviseren feedback om de studerendes udfordringer inden konfrontationstimen. Efter undervisningen kan de opfølgende out-of-class-aktiviteter justeres i forhold til aktiviteterne in-class, der igen kan pege frem mod næste lektion. På den måde skal blended learning sikre sammenhæng mellem undervisningsgange og bibeholde de studerendes engagement.

Med out-of-class-aktiviteter er der både plads fordybelse i materiale (artikler, video, mv.), deciderede aktiviteter (online refleksionsøvelse, test, gruppearbejde, mv.) og praktiske forløb (f.eks. klinik-ophold). Ved at inddrage de studerendes erfaringer out-of-class kan konfrontationstimen bedre udnyttes til refleksion, diskussion og anvendelse af stoffet på et højere taksonomisk niveau, der bygger ovenpå de aktiviteter, som studerende har lavet hjemme (også kendt som flipped classroom).

Fuldt online

Fuldt online undervisningsform foregår hovedsageligt online, altså out-of-class. Det kunne f.eks. være designede online kurser eller MOOCs (massive online open course)

Fordelen ved den fuldt online undervisningsform er, at den tilbyder de studerende en høj grad af fleksibilitet. Både rent praktisk i forhold til tid og/eller sted for afvikling af læringen,men også didaktisk, idet den studerende er fri til at tilpasse undervisningen sit eget niveau og tempo, f.eks. ved at gentage og springe i et kursus efter eget behov.

I fuldt online kurser er den studerende i høj grad i centrum for sin egen læring, og for at støtte det ansvar, bør underviseren være opmærksom på sin rolle som underviser, og at kommunikere forventninger, deadlines og læringsmål klart.