In-class aktiviteter kombineret med out-of-class aktivitet

Akvariediskussion *

Formål

Aktiviteten har til formål at de studerende opnår et højere refleksionsniveau, hvor det kognitive abstrakte læringsniveau bliver udviklet. Udgangspunktet er, at studerende out-of-class har udarbejdet en opgave, der diskuteres til holdundervisning via akvariediskussioner. Aktiviteten egner sig til at træne kommunikation, mundtlig argumentation og anvendelse af viden.

"Akvariediskussioner" er en måde at rammesætte diskussioner på, hvor de studerende både lærer at deltage i faglige, akademiske drøftelser, og lærer at observere diskussionsparternes argumentation. Navnet henviser til, at "akvariet" består af en mindre gruppe af studerende, som livligt diskuterer et tema med hinanden, mens de øvrige studerende lytter og kigger på. Fordelen ved "akvariet" er, at det er tilladt at byde ind i samtalen uden at skulle på en talerliste først, og at studerende, der ellers ikke ville sige så meget, får mulighed for at tale frit i en mindre kreds: De sidder i "akvariet", og så kan de lige så godt sige noget.

Forberedelser

Rammesætning af aktiviteten: De studerende skal forud for timen introduceres til opgaven, der laves out-of-class enten gruppevist eller individuelt, og til formatet "akvariediskussion", der foregår in-class.

Underviseren skal inden timen have læst opgaverne og forberedt spørgsmål, som "akvariet" skal diskutere.

Format

Det kan organiseres på den måde, at en gruppe på 5-6 studerende kommer ind i "akvariet" og diskutere et spørgsmål på baggrund af opgaverne, hvorefter hele gruppen skifter med en ny gruppe og et nyt spørgsmål.

Eksempel på en times akvariediskussion med et hold på 20-24 studerende:

  • Alle studerende har inden timen uploadet deres opgave i Blackboard
  • Underviseren har læst opgaverne og forberedt diskussionsspørgsmål
  • Underviseren introducerer til metoden "akvariediskussion" og giver de studerene et nummer (1,2,3,4) – således at de danner 4 grupper á 5-6 studerende
  • Gruppe 1 sætter sig i "akvariet" og starter debatten med et spørgsmål fra underviseren. De øvrige studerende sidder rundt omkring dem og observerer
  • Efter 8 minutter skiftes gruppen ud med en ny gruppe, der diskuterer et nyt spørgsmål
  • Når alle grupper har været igennem, laver underviseren en kort opsamling i plenum, hvor man gennemgår styrker og svagheder ved de forskellige argumenter.

Materialer

Vejledning til opgave og akvariediskussion samt skemalagte tidspunkter og lokaler.

Pædagogisk fif

I opgaven kan der f.eks. stilles 4 spørgsmål, som vil være dem, der drøftes i akvariediskussion. En anden mulighed er at bede de studerende foreslå relevante diskussionsspørgsmål i starten af timen eller via et online diskussionsforum før timen.

Paneldebat *

Formål

Paneldebatten er et godt eksempel på en Blended Learning aktivitet, der kan skabe sammenhæng mellem indlæring af det faglige stof i forelæsningerne (in-class i forelæsning), refleksion over forståelsen og anvendelsen af stoffet (out-of-class) og diskussion om det faglige stof fra flere perspektiver (in-class på hold). Derved opnås et højere abstrakt lærings- og refleksionsniveau hos den studerende. I paneldebatten bliver de studerende producenter af indholdet, som bruges i holdundervisningen.

Formålet er desuden at skabe bedre planlægning, samarbejde og feedback i kurset, samt at de studerende udvikler deres kommunikationsevner og refleksionsniveau ved at arbejde aktivt med det faglige stof.

Forberedelser

Forud for undervisningen opretter underviseren en blog på Blackboard (eller et lignende forum), hvor de studerende har mulighed for at uploade deres skriftlige (max 1 sides tekst) eller mundtlige bidrag (brug f.eks. Screencast-O-Matic), så de kan læse eller høre hinandens materiale forud for paneldebatten. Underviseren læser og udvælge relevante emner fra bloggen, som paneldebatten skal tage udgangspunkt i.

Format

Eksemplet her er fra en paneldebat i kurset Etik og Genetik. Andre kurser vil kunne anvende aktiviteten med deres egne faglige, akademiske og professionelle problemstillinger.

  • Underviseren opdeler de studerende i grupper á 5 studerende.
  • Hver gruppe bliver bedt om at udarbejde 2-3 etiske dilemmaer fra forskellige faglige, professionelle og/eller personlige perspektiver, f.eks. lægen, genforskeren, etikeren, præsten og patienten, som de skal uploade på en blog i Blackboard.
  • Underviser læser alle skriftlige bidrag (eller hører alle mundtlige bidrag) i Blackboard og udvælger en række relevante emner - i dette tilfælde etiske dilemmaer.
  • Til undervisningen bliver grupperne præsenteret for et dilemma, og bliver bedt om diskutere det i ca. 15 min. med henblik på at repræsentere et bestemt perspektiv.
  • Hver gruppe udpeger en repræsentant, som skal indgå i en paneldebat (ca. 15 min.), hvor det etiske dilemma bliver diskuteret på tværs af de forskellige perspektiver.
  • Undervejs i paneldebatten gøres brug af reflekterende teams, hvor underviser tager en kort time-out (5 min.) i paneldebatten, så hver paneldeltager sammen med sin gruppe kan drøfte et særligt vanskeligt spørgsmål inden paneldebatten genoptages.
  • Til slut inddrages de resterende studerende i diskussionen, hvis de har kommentarer, spørgsmål eller bemærkninger.
  • Der afsættes lidt tid til underviserens afsluttende opsummering af de pointer, som er kommet frem undervejs.

Materialer

Skemalagte tidspunkter og lokaler; en blog eller et lignende forum på Blackboard.

Pædagogisk fif

Underviser skal meta-kommunikere til de stsuderende, at der ikke findes et korrekt svar på dilemmaet, men at paneldebatten er en mulighed for at få mange forskellige synspunkter på en samfundsrelevant problemstilling.

Overvej at introducer de studerende for Toulmins argumentationsmodel, for at lære, hvordan man opbygger og kommuniker et argument.

Mentimeter *

Mentimeter er et Student Response System (SRS), som kan være med til at ændre den klassiske forelæsning for den studerende fra en rolle som passivt tilskuer til en aktiv part med indflydelse på undervisningen. Mentimeter kan bruges til at stille forskellige typer af spørgsmål (bl.a multiple chioce questions, word clouds, quizzer eller pointafgivning) til de studerende i løbet af undervisning. Via mobiltelefon, tablet eller computer indsamles de studerendes svar/holdning/kommentar øjeblikkeligt og kan ved hjælp af overskuelig grafik deles med de studerende og bruges til at skabe dialog eller teste forståelse. Med Mentimeter kan du få aktiveret de studerende under forelæsning eller holdtimer, og du kan engagere alle samtidig.

Mentimeter kan også bruges som en slags opvarmning til forelæsningen ved at underviseren designer spørgsmål, tests, holdninger, kommentar til pensum, ønsker til prioritering m.m., som de studerende svarer på, og som inddrages i underviserens indledende rammesætning af forelæsningen.

Formål

At ændre de studerendes rolle under forelæsningen fra passive tilhøre til aktive bidragere med Mentimeter som aktiverende undervisningsteknologi.

Forberedelser

Underviser skal have oprettet sig som bruger på https://www.mentimeter.com/join/aarhus med sit AU id nummer som brugernavn. Underviser skal være fortrolig med teknologien og arbejde på at lave gode spørgsmål. I dag kender langt de fleste studerende godt til SRS/Mentimeter.

Format

Eksempel på Pre/post test i en forelæsning om evolutionslære med brug af Mentimeter som aktiverende undervisning.

  • Underviseren har brugt sin adgang til Mentimeter til at forberedt sine spørgsmål.
  • Det antages, at de studerende har en smartphone med internet adgang.
  • Underviseren har logget ind på sin Mentimeterprofil inden forelæsningen starter og sikret sig den er åben og aktiv.
  • Underviser introducerer sin agenda beder de studerende bruge deres mobil og gå til MENTI.COM og taste koden: 541477 (som er knyttet specifikt til underviserens spørgsmål)
  • Det tager de studerende ca. 1 min at bidrage til første spørgsmål – HVIS underviser har sikret sig at teknikken virker!
  • Svar på spørgsmål kan inddrages og anvendes i hele forelæsningen.
  • I slutningen af forelæsningen kan underviser stille samme spørgsmål og forhåbentlig demonstrere at der er sket en læring.

Pædagogisk fif

Nye brugere af Mentimeter bør lære det at kende ved at afvikle det i et dedikeret tidsrum i starten af forelæsningen/undervisningen og ikke løbende igennem hele forelæsningen.

Nye brugere af Mentimeter bør holde sig til få spørgsmålstyper så som multiple choice, åbne spørgsmål, word cloud og billeder. Brug "hide answer" funktionen under selve afstemningen, så det bliver en mere samlet oplevelse.

Se mere på SRS: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1877129715000581

Se guide på: http://cesu.au.dk/fileadmin/www.medu.au.dk/EDU-IT/Mentimeter_guide.pdf

"Audiens": mundtlig fremlæggelse for opponentgruppe *

Formål

Underviser kan bruge holdtimer til at grupper af studerende fremlægger en opgavebesvarelse. Når en gruppe af studerende skal fremlægge en opgavebesvarelse for en opponentgruppe og for underviseren, oplever de studerende, der ikke skal fremlægge og ikke er opponentgruppe nogle gange, at det er irrelevant for dem at deltage i holdtimen, og undervisere kan opleve at aktiviteten på holdet daler. For at løse den udfordring kan underviseren vælge at afholde en "Audiens" i stedet.

Audiens er små korte sekvenser af mundtlige fremlæggelse for en opponentgruppe og underviser uden deltagelse af resten af holdet.

Forberedelser

Underviser parrer grupperne 3 og 3 og inddeler holdtimen i små korte sekvenser, hvor 3 grupper ad gangen er i Audiens. De studerende har evt. på forhånd uploaded deres opgaver, så opponentgruppen kan forberede peer feedback.

Format

Eksempel på 3x45 minutters holdtimer (i alt 120 minutter) med aktiviteten Audiens: mundtlig fremlæggelse for opponentgruppe:

  • Holdstørrelse: 24 studerende fordelt på 6 grupper
  • Gruppestørrelse: 4 studerende
  • Audiens: 40 minutter med 5 minutters pause.

En audiens med 2 grupper forløber således, og gentages med de næste grupper:

 

Materialer

Forberedte opgaver og feedback; en skriftlig vejledning i formål og format for audiensen; et koordineret skema med tidsangivelse af gruppernes fremmøde.

Pædagogisk fif

Pointen ved denne aktivitet er, at studerende er aktive og engagerede når de er til audiens, og de får feedback både fra medstuderende og fra underviser. Aktiviteten egner sig godt til kurser, hvor de studerende selvstændigt arbejder med et projekt eller en opgaveløsning. Det kan anbefales at gennemføre aktiviteten 2-3 gange i løbet af et kursus, så de studerendes progression kan observeres.

De grupper af studerende, som ikke deltager i audiensen, kan evt. inviteres med som tilskuere til audiens-grupperne, men pointen er, at det ikke er forventeligt at de deltager.

Audiensen kan med fordel følges op af en out-of-class aktivitet, hvor grupperne beskriver i en blog hvad de lærte af feedback’en og hvordan de vil arbejde videre med den.

Tidsrammen for aktiviteten kan selvfølgelig justeres efter behov.

Begrebskort **

Formål

Dette er en aktivitet hvor kollaborativ udarbejdelse af begrebskort bruges til at skabe overblik og sammenhæng i et begrebs- og metodetungt kursus og desuden understøtter, at de studerende i grupper reflekterer over sammenhænge i pensum. Aktiviteten kan bruges løbende gennem et kursus eller som repetition før eksamen.

Forberedelser

Padlet (online, interaktiv tavle) kan bruges som værktøj, da det her er muligt for flere personer samtidig at lave forbindelseslinjer mellem tekstbokse og på den måde skabe et fælles begrebskort.

Underviseren forbereder grupper på forhånd og opretter til hver gruppe en Padlet, hvor grupperne in class kan udarbejde deres begrebskort. Evt. laver underviseren på hver Padlet starten på begrebskortet som eksempel. Endvidere kan oprettes en oversigt over begreber, metoder mv., som kan benyttes når de studerende laver begrebskortene. Der kan linkes til de oprettede Padlets fra Blackboard, så de er nemme at finde for de studerende.

På forhånd bedes de studerende om at medbringe en computer/tablet til undervisningen.

Format

Eksempel på en 60 minutters time med aktiviteten kollaborativt begrebskort:

  • Underviseren introducerer til aktiviteten: Hvad er formålet med aktiviteten, hvordan forløber den, hvordan bruges værktøjet (f.eks. Padlet), benyttes der bestemte farver til bestemte begreber? (Ca. 10 min)
  • De studerende inddeles i grupper med ca. 3-4 i hver gruppe.
  • Grupperne diskuterer sammenhænge mellem begreber og laver et begrebskort. Alle i gruppen har lige mulighed for at skrive/redigere, da alle samtidig kan tilgå den interaktive tavle. (Ca 30-40 min)
  • Under aktiviteten faciliterer underviseren gruppernes diskussion og indsamler diskussions- eller opmærksomhedspunkter til opsamlingen.
  • Underviseren opsamler til sidst og deler pointer fra gruppediskussionerne. Evt. kan underviseren vise/forklare sit bud på et begrebskort. (Ca. 15 min)

Materialer

Forberedte interaktive tavler (f.eks. Padlets, se https://da.padlet.com/ ), medbragte computere til alle studerende; opgavevejledning, faciliteter til gruppediskussioner.

Pædagogisk fif

Aktiviteten egner sig godt til begrebstunge fag, og det kan anbefales at gennemføre aktiviteten nogle gange i løbet af et kursus, så begrebskortet bygges op efterhånden. Dette vil understøtte, at overblik og refleksioner kan bruges undervejs i kurset.

Det er godt at kommunikere eksplicit til de studerende, at der ikke nødvendigvis er et rigtig svar på opgaven, og at de selv kan føje ord til en begrebs-/metodeliste, de eventuelt har fået til inspiration.

 

Casebaseret undervisning ***

Casebaseret undervisning tager afsæt i et narrativ som er autentisk. Det skal helst tage afsæt i virkelige begivenheder, men må gerne være skrevet om. Det er vigtigt, at de studerende kan relatere sig til casen. Det kan gøres ved at give casen et perspektiv: En aktør som tænker, handler og føler i en konkret og virkelighedsnær case.

Formål

Metoden handler om at give studerende relevante informationer om en bestemt situation (case), som virker som en konkret problemstilling fra det professionelle liv, den studerende skal ud i. En case har den umiddelbare pædagogiske fordel, at læringsindholdet fremstår konkret og virkelighedsnært for studerende.

Formålet er, at studerende ved at anvende et fagligt stof til i analysere casen skal nå frem til at træffe en (fagligt begrundet) beslutning – altså komme med løsningsforslag og vurdere hvilket forslag er det bedste i hvilken rækkefølge etc.

Casebaseret undervisning er altså ikke at underviseren selv fortæller om cases i sin forelæsning eller holdtime, men at de studerende aktivt selv arbejder med casen.

Fordele ved casebaseret undervisning:

  • Fordrer aktiv deltagelse blandt de studerende og kan evt. bruge rollespil, hvor enten de studerende agerer forskellige roller/aktører eller der stilles casepersoner/patienter til rådighed for de studerendes arbejde.
  • Kan være motiverende for studerende som længes efter autentisk praksis.
  • Kan bidrage til at udvikle de studerens analytiske og problemløsende kompetencer.

Forberedelse

Underviseren forbereder informationer om casen. Informationerne kan gives til de studerende mundtligt eller skriftligt og kan suppleres med illustrationer.

Casebaseret undervisning resulterer som oftest i en tavle med en række pointer. Det kan danne udgangspunkt for en form for produkt, såsom en anbefaling, en beslutning eller en handlingsplan.

Casebaseret undervisning af høj kvalitet er kendetegnet ved:

  • Casen er baseret på nogle få grundlæggende facts for ikke at skabe forvirring, men frem for alt skal den ikke være for lineær eller simpel. Det skal ikke være for åbenlyst hvad løsningen er.
  • Ud over de basale facts indeholder casen beskrivelser af relationer imellem de i casen optrædende personer.
  • Casen beskriver en realistisk situation, som er genkendelig og meningsfuld for de studerende.
  • Underviser har forberedt logistikken omkring caseseminaret (se de 3 faser nedenfor).

Format

Casebaseret undervisning egner sig til holdstørrelser på 20 til 60 studerende, og foregår typisk i en sekvens med tre faser (jf. Harvard Business School Case Method):

Fase 1 (out-of-class): Studerende arbejder individuelt med forberedelse til caseseminaret. Informationsmaterialet til forberedelsen kan være 20-30 sider ved større casearbejder, eller 3-4 sider ved kortere casearbejder. Ofte indeholder casene informationer, som kræver at de studerende må foretage forskellige beregninger og vurderinger.

Fase 2 (in-class uden underviser): De studerende samles i små grupper, som diskuterer casen lige forud for selve caseseminaret. Diskussionen er styret af de studerende selv og varer typisk 45 minutter, men kan også vare længere tid. Formålet er at de studerende skal forholde sig til hvordan de har arbejdet med casen individuelt, hvad de er kommet frem til, og hvilke spørgsmål/dilemmer, der er dukket op i forberedelsesarbejdet.

Fase 3 (in-class med underviser): Selve caseseminaret varer typisk to timer (eller to lektioner) og ledes af underviser, som har detailplanlagt diskussionsspørgsmål og progression af casen. Casearbejdet afsluttes ved at hver gruppe gengiver forslag til problemløsning og de problemer, som de stødte på undervejs.

 

Pædagogiske fif

Opmærksomhedspunkter, som underviser skal tage højde for:

  • Det kan være svært at finde den helt rigtige case i forhold til det undervisningsmæssige indhold. Det kan derfor være nødvendigt at skrive sin egen case, hvilket kan tage flere uger eller måneder.
  • Har underviseren først skrevet sin case kan det være fristende at bruge den i mange år og ikke opdage at casen skal opdateres.
  • Casebaseret undervisning kan kræve en del forberedelse inden fra de studerende (læst casen, stillet spørgsmål til casen, have læst baggrundsstof for at forstå casen etc.), og derfor bør der kommunikeres tydeligt omkring det og afsættes tid til forberedelsen.
  • Casebaseret undervisning kræver stor forberedelse fra underviser, som forud for undervisningen bør have en plan for:
    • hvordan aktiveres de studerende?
    • hvor meget materiale og litteratur skal de studerende selv finde?
    • hvad skal der stå på tavlen?
    • hvordan skal der samles op på casearbejdet? (f.eks. padlet, fernisering, audiens etc.)
  • Sjælden bør cases have en entydig løsning, hvilket nogle studerende kan opleve som frustrerende.
  • Studerende kan misforstå pointen med casen, fordi de ikke overføre læringen fra casen til tilsvarende cases eller fokuserer på et perifert træk ved casen og ikke det centrale problem.

Team-based Learning ***

Formål

TBL er en pædagogisk strategi for forelæsningshold, hvor formålet er at kombinere studerendes aktive arbejde i teams med underviserens ekspertise inden for et fagligt emne. Formålet er, at de studerende diskuterer det faglige stof og anvender deres viden til at løse konkrete faglige og/eller kliniske problemstillinger sammen med deres team. Idéen er, at TBL kan gøre forelæsningen langt mere aktiv og relevant for de studerende, fordi de her får mulighed for at arbejde anvendelsesorienteret med deres viden.

Forberedelser

Underviseren skal:

  • reservere et egnet forelæsningslokale i 3-4 lektioner i træk,
  • beslutte hvordan de studerende inddeles i teams,
  • tjekke læringsmål og udarbejde caseopgaver + løsningsmuligheder inden for rammerne af dagens emne,
  • udarbejde readiness assurance test (en slags mcq-test med ca. 8 spørgsmål), som tager udgangspunkt i den viden, der anses som basal viden til dagens emne,
  • anvise relevant litteratur og andet materiale, som passer til en forberedelsestid på ca. 8 timer,
  • forberede en forelæsning på 35 minutter, og
  • forventningsafstemme med studerende ift. TBL arbejdsformen.

Format

TBL foregår i sessioner á 3-4 lektioner i træk. TBL er lærerstyret og inddelt i seks trin, som underviseren styrer de studerende igennem. Trin 1 finder sted out-of-class, mens trin 2-6 finder sted in-class. Eksempel på en 3 timers TBL-session for et forelæsningshold:

Pointen med trin 2 og trin 3 er, at readiness assurance testen aktiverer de studerende fra første fløjt i timen og skærper deres opmærksomhed på hvad de i forvejen kan og hvad de skal hjælpes med i teamet.

Pointen med trin 4 er, at forelæsningen inddrager testens rigtige svar og skaber overblik over hvordan stoffet anvendes i forhold til forskellige modeller, praksisser eller cases.

Pointen med trin 5 er, at de studerende i teams samarbejder om en caseopgave, hvor de anvender det faglige stof. Opgaven stilles af underviseren, som også formulerer 3 løsningsmuligheder. Opgaven skal være signifikant (autentisk) og lede frem til et specifikt valg af den rigtige løsningsmulighed. Alle teams arbejder med den samme opgave og afrapporteringen sker simultant, for eksempel ved hjælp af mentimeter.

Materialer

2 undervisere til hver TBL-session.

En readiness assurance test til hver TBL-session.

Caseopgaver med tilhørende løsningsmuligheder til hver TBL-session.

Afstemningssystem (mentimeter eller ganske enkelt: karton i tre forskellige farver).

Pædagogisk fif

TBL egner sig godt til kurser, hvor formålet er et udvikle de studerendes anvendelse af viden i forhold til konkrete faglige problemstillinger. Fordi TBL er en pædagogisk strategi, og ikke et enkelt redskab, kræver det enighed, engagement og god tid til forberedelse i undervisergruppen at gå i gang med TBL.