Out-of-class aktiviteter

Kollaborativ refleksion *

Formål

Educational it aktiviteter med kollaborativ refleksion out-of-class har rod i de ideer om åbenhed og fælles skabelse af materiale, som er opstået sammen med sociale medier. Som læringsaktiviteter har denne type aktiviteter fokus på den studerende som aktiv producent og på den refleksion, som sker i samspil med andre.

Formålet med denne type aktiviteter er:

  • At skabe materiale, gerne multimodalt, i samarbejde med medstuderende.
  • At understøtte skriftlig refleksion og udvikle denne gennem feedback fra medstuderende og underviser.
  • At videndele refleksioner både studerende imellem og fra studerende til underviser.

Forberedelser

Oprettelse af rum hvor de studerende online kan skabe, kommentere og dele materiale. Typisk vil dette være Blackboard Blog, Blackboard Wiki, Blackboard Diskussionsforum, Padlet eller Google Docs

Formulere aktiviteten til de studerende: Hvad er formålet, hvad skal skrives eller på anden måde produceres og hvornår, hvordan skal samarbejdes, hvilke kriterier skal anvendes for feedback til andre, og hvordan virker edu it-værktøjerne. Det er vigtigt at lave beskrivelse for alle delaktiviteter, f.eks. med tydelige deadlines for både produktion og feedback til medstuderende.

Format

Eksempel på brug af forberedende out-of-class aktivitet:

  • Underviser har oprettet en blog på Blackboard inden konfrontationstimerne og formuleret en del-aktivitet, hvor de studerende enkelvis eller i grupper bliver bedt om at beskrive 3 problemstillinger fra pensum, hvor de er mest udfordret. Deadline er sat et par dage før konfrontationstimerne.
  • Underviseren har desuden formuleret en delaktivitet, hvor de studerende skal kommentere på hinandens udfordringer. Underviseren har opsat kriterier for, hvordan feedbacken gives. Deadline er sat ca. et døgn før konfrontationstimerne.
  • Underviseren skimmer alle eller et udvalg af indlæg og kommentarer og inddrager dem i konfrontationstimerne.

Eksempel på brug af opfølgende out-of-class aktivitet

  • En aktivitet i konfrontationstimerne omhandler gruppearbejde, hvor grupperne arbejder med forskellige emner eller spørgsmål.
  • Efter undervisningen færdiggør grupperne deres arbejde og præsenterer det for de øvrige grupper enten vha. en Blackboard Wiki eller en Padlet

Materialer

Forberedte rum hvor de studerende online kan skabe kommentere eller dele materiale, opgaveformulering

Pædagogisk fif

Aktiviteter der gør brug af online kollaborative redskaber foregår ofte på et højere taxonomisk niveau. Aktiviteter kan dog også formuleres, så de studerende samarbejder om at skabe forståelse og overblik over kernebegreber. Vær opmærksom på formålet og det taxonomiske niveau, når aktiviteten formuleres.

Online kollaborative aktiviteter kan bruges til videndeling mellem studerende og kan give undervisere indblik i den enkelte studerendes viden og udfordringer.

Test og quiz **

Formål

Test kan benyttes både som forberedelse til undervisningen og som opsamling på undervisningen. Test kan benyttes både som selvtest, hvor de studerende tester sig selv i kernebegreber eller andet pensum og som en mulighed for underviseren til at få indblik i de studerendes udfordringer.

Som opfølgning på konfrontationstimer kan anvendes tests med spørgsmål, der kræver mere refleksion.

Testspørgsmål kan desuden genereres af studerende, og formålet med aktiviteten bliver da at understøtte den studerende i at formulere sig fagligt.

Forberedelser

Tests oprettet af underviser: Testen oprettes i et testsystem, f.eks. Blackboard og spørgsmål suppleres med en introtekst bestående af f.eks. et case-eksempel, billeder mv. Underviseren skriver desuden en feedback til svarene, gerne til hver svarmulighed og med henvisning til, hvor der kan findes mere information.

Hvis testspørgsmål oprettes af studerende oprettes aktiviteten i et system beregnet til dette, f.eks. PeerWise, og der linkes til aktiviteten fra Blackboard.

Ved begge typer test laver underviser en aktivitetsbeskrivelse med formål, aktivitetens forløb, hvornår og hvordan aktiviteten udføres, samt hvordan værktøjet benyttes.

Format

Eksempel på brug af forberedende out-of-class test lavet af underviser:

  • Underviseren giver de studerende adgang til en forberedt test.
  • De studerende tager testen.
  • Underviseren ser testresultater og kan følge op in-class.

Eksempel på brug af forberedende out-of-class test lavet af studerende

  • Underviseren giver de studerende adgang til et testområde.
  • De studerende laver testspørgsmål.
  • De studerende svarer på testspørgsmål.
  • Evt. giver de studerende hinanden feedback på spørgsmål.
  • Underviseren ser testresultater og kan følge op in-class.

Materialer

Forberedte tests eller testområder i f.eks. Blackboard og PeerWise, opgaveformulering

Pædagogisk fif

Testspørgsmål kan udformes, så de matcher forskellige taxonomiske niveauer for at understøtte den aktuelle del af læringsprocessen. F.eks. kan pretest med fordel bruges som en del af forberedelsen, mens posttest kan bruges til at understøtte refleksion og repetition.

Test kan give både undervisere og studerende indblik i den enkelte studerendes viden og udfordringer.

Når testspørgsmål udformes af de studerende understøtter processen med formulering af testspørgsmål den studerendes læring.

Peer feedback

Formål

I forbindelse med løbende afleveringsopgaver i et kursusforløb kan man som underviser vælge, at feedback på opgaver skal gives af medstuderende.

Formålet med denne type aktiviteter er, at når studerende giver feedback til medstuderende anvender de fagets standarder samtidig med at de reflekterer over eget arbejde, da det at formulere en adækvat feedback til medstuderende inden for samme fagfelt understøtter de studerendes læsning af pensum og skærper deres argumentation. Samtidig får de ideer til eget arbejde ved at læse medstuderendes opgaver.

Formålet er endvidere at øge den formative feedback til den enkelte studerende i et kursusforløb.

En in-class version af peer feedback kan ses i aktiviteten ”Klyngevejledning”.

Forberedelser

Underviser opretter online rum, hvor de studerende kan aflevere opgaver og give hinanden feedback. Typisk vil dette være edu-it værktøjer som Blackboard PeerAssessment, PeerGrade eller Blog/Wiki-redskaber i Blackboard afhængigt af ønsker til funktionalitet, f.eks. om det skal være gruppeopgaver eller om feedback skal deles.

Underviser formulerer aktiviteten til de studerende omkring formål, opgavebeskrivelse, deadlines for aflevering og feedback, kriterier for feedback og brug af edu it-værktøjerne.

Format

Eksempel på brug af peer feedback i forbindelse med opgaveaflevering:

  • Underviser opretter en opgave i Blackboard eller med link fra Blackboard og vedlægger opgavebeskrivelse og øvrige informationer.
  • Underviseren opretter kriterier for feedback, f.eks. i rubrics, der er feedbackkriterier opsat som matrix, hvor den ene akse beskriver kriterier og den anden retningslinjer for, hvordan kriterier bør være beskrevet i den studerendes afleverede opgave.
  • De studerende laver opgaven enkeltvis eller i grupper og afleverer inden deadline.
  • Opgaverne fordeles mellem de studerende enten af underviser eller af edu-it systemet.
  • De studerende giver hinanden feedback med udgangspunkt i feedbackkriterier. Dette kan foregå enkeltvis eller i grupper.
  • Underviseren kan skimme opgavebesvarelser og feedback for at sikre kvaliteten og for at følge op i konfrontationstimerne, der hvor der har været problemer.

Materialer

Forberedte online rum, hvor de studerende kan løse opgaver og give feedback, opgaveformulering, feedbackkriterier.

Pædagogisk fif

Det kan afhjælpe logistikken omkring peer feedback, hvis man ved store hold bruger et værktøj, som er beregnet til at edu-it systemet automatisk tildeler studerende feedback-opgaver, f.eks. Blackboard PeerAssessment eller PeerGrade, men ved små hold kan det være nemmere at bruge f.eks. en wiki, hvor underviser selv tildeler de studerende opgaver manuelt.

Det er vigtigt at give de studerende klare retningslinjer for, hvorfor og hvordan de skal give hinanden feedback, samt planlægge og synliggøre feedbackforløbet.

Portfolio i PDF ***

Formål

Studerende er producenter af en større skriftlig opgave over længere tid og med løbende feedback og evaluering på arbejdet.

PDF (Portable Document Format) er et filformat, der bruges til at præsentere og udveksle dokumenter på en pålidelig måde, uafhængig af software, hardware eller operativsystem. PDF-filer kan indeholde struktureret tekster, klikbare links og knapper, formularfelter, lyd, video og instruktioner. Filen kan gemmes, ændres, deles og være omdrejningspunkt for dokumentation, løbende evaluering og feedback, reflektion, produktion og udprøvningselement.

PDF er derfor en effektiv ”container”, der med den rette pædagogik og instruktion samt tekniske opsætning kan udgøre en effektiv web 2.0 læringsteknologi. Der kan skabes alignment og tydelig rød tråd mellem læringsmål, process, dokumentation, læringsiterationer, evalueringer og endeligt produkt. De studerende bliver med denne model medproducenter af læringsforløbet og arbejder samtidig med moderne teknologi og multimedia.

Forberedelser

Der skal udarbejdes en PDF template med layout, instruktioner og alle opgaver, der er påkrævet for det endelige produkt. Der skal være mulighed for at de studerende kan skrive, indsætte, ændre og modificere i PDF’en løbende samt indføje multimedia såsom billeder, lyd og video.

Format

Eksempel på et gruppebaseret undervisningsforløb med Portfolie i PDF for 70+ studerende:

  • Alle studerende var inddelt i grupper på 4-5 studerende
  • Underviseren har forberedt PDF skabelon og uploaded version 1.0 til Blackboard
  • På første undervisningsgang viser underviseren de studerende hvordan PDF portfoliet fungere og vil blive brugt som ”container” for deres kontinuerlige læring igennem kurset.
  • PDF Portfolio kan i undervisningsforløbet afleveres til evaluering og feedback i passende intervaller.
  • Hvert gruppemedlem kan bidrage til dokumentet under navn
  • Det endelige PDF dokument anvendes i udprøvning.

Materialer

Portfolio i PDF kræver at man har en licens til Adobe Acrobat pro for at kunne oprette PDF dokumenter med formular felter og til upload af video/multimedia. En sådan licens kan købes, hvis man ikke allerede har den. På CESU’s hjemmeside findes der et eksempel på Portfolio i PDF, som indeholder forslag til tekstfelter i portfolioen. Underviser skal selv tilrette overskrifter og opgaver i PDF’en til det relevante kursus.

Pædagogisk fif

Det er afgørende, at PDF templaten fungere og kan gemmes korrekt samt distribueres. Derfor er en grundig test af PDF’en, klar instruktion for anvendelse og dokumentkontrol vigtig for processen.

 

Mini-MOOC's ***

Formål

MOOCs er konceptet om et online kursus rettet mod ubegrænset deltagelse og åben læring. Mini-MOOCs kan være egnet til at støtte emner, der har til formål at introducere universitetsstuderende til (a) at udvikle argumentationsfærdigheder, (b) genopfriske anatomiske betegnelser, (c) praktiske kliniske procedurer og meget mere. Udover traditionel kursusmateriale såsom filmede forelæsninger kan mini-MOOCs være med til at skabe et interaktivt brugerfora til støtte for samspillet mellem studerende og underviserne eller udelukkende studerende på tværs. Mini MOOCs kan være med til at give de studerende fleksibilitet, og de har mulighed for gentagelse og justere tempoet. Pointen er at mini-MOOCs bør være specifikt fokuseret i omfang og målrettet mod specifikke færdigheder eller emner, der kan udvikles og testes.

Forberedelser

En mini MOOC kan varierer i tidsrum, alt fra få dage til flere uger, men det er afgørende at kurset og materialet er tilgængelig 24 timer i døgnet, alle dage om ugen. Størstedelen af indholdet leveres asynkront, så det giver studerende fleksibilitet og selvstyrende i tempoet. Det er også muligt at lave enkelte sessioner synkront som ”live” webinarer med interaktive elementer, men det kræver, at deltagerne deltager på bestemte datoer og tidspunkter. Underviseren forbereder, hvilket emne og fagligt stof som der skal flyttes ud online til en mini MOOC. Det kan bestå af en række videoer, tilgængelige artikler eller læringskapitler eller optagelser af forelæsninger eller konferencer.

Læringen af studerende i en mini MOOC vurderes enten ved en multiple choice test eller at studerende bliver vurderet og bedømt på opgaveløsninger som de uploader. Det kan enten foregå automatisk ved at de får givet det korrekte svar eller at der bliver refereret til en tekst eller et multimedie, hvor de kan læse eller høre sig nærmere til svaret. Studerende kan også give hinanden peer-feedback og en tredje mulighed er at der bliver påsat en underviser på det online kursus, som kan vurdere og bedømme. Disse vurderinger kan foregå løbende (formativt) eller til sidst (summativt). Mini MOOCs kan være med til at understøtte selvreguleret læring, hvor studerendes evne til at vurdere egen læringsproces bliver udviklet.

En anden komponent er et interaktiv forum, hvor studerende stiller spørgsmål og besvare spørgsmål.

Normalt er der ingen forudsætninger for at deltage i en mini MOOC, bortset fra at have adgang til en computer med en internetforbindelse. Så længe at alt materiale og indhold er tilgængeligt og åbent for alle.

Format

Eksempel på hvordan en mini MOOC kan struktureres:

  • Underviseren opretter en Blackboard kursusside, som studerende skal inviteres ind i så de kan tilgå kurset og dets materiale uanset tid og sted.
  • Underviseren skal producere undervisningsvideoer, uploade optagelser af egen eller andres forelæsninger, finde relevante og tilgængelige artikler eller lærebøger, udforme checklister/huskelister og meget andet.
  • Underviseren udarbejde en multiple choice test undervejs og når kurset er overstået. Det kan enten udformes i Blackboard og nogen af dens mulige inkorporeret værktøjer eller ved brug af Mentimeter, Kahoot eller Socrative.
  • Underviseren laver delaktiviteter undervejs, hvor studerende bliver bedt om at uploade en opgaveløsning, som studerende har mulighed for at give peer-feedback enten ud fra nogle udarbejdede feedback kriterier eller en rubric.

Materialer

Forberede et virtuel læringsrum, hvor studerende kan tilgå mini MOOCs indhold og materiale, og hvor de har mulighed for at interagere og bedømme deres egen læring.

Pædagogisk fif

Understøt de studerende selvregulerede læring bedst muligt ved automatisere ved at refererer, så de selv kan finde løsninger eller ved at skabe et virtuelt læringsrum, hvor de kan interagere med hinanden og give dem feedback kriterier.

Flipped classroom med video ***

Formål

Flipped classroom vender det traditionelle læringsmiljø på hovedet ved at underviseren leverer det faglige stof uden for klasselokalet – out-of-class – ofte ved hjælp af digitale medier, og erstatter den klassiske undervisning med aktive læringsaktiviteter. Man arbejder med det lave taksonomiske niveau out-of-class ved at de studerende får grundlæggende indsigt i og forståelse for kernestof og procedurer. Den sparsomme tid med de studerende i konfrontationstimerne bliver brugt på at anvende, diskutere og reflektere over det faglige stof på et højere taksonomisk niveau.

Undervisningsvideoer kan bruges til flipped classroom, da de er multimodale både gennem billede, lyd og tekst, og kan understøtte de forskellige læringsmetoder. Det gør det muligt at præsentere både det simple og komplekse faglige stod forud for undervisningen. De kan være med til at give de studerende fleksibilitet, og de har mulighed for gentagelse og justering til læringshastighed.

Forberedelser

Underviseren forbereder, hvilket emne og fagligt stof der skal flyttes ud af forelæsningen, da det er med til at bestemme formålet med de enkelte videoer, hvor lange de skal være og hvor mange der på den baggrund skal laves. Video som medie kan bl.a. bruges til at informere, instruere, introducere, demonstrere eller holde korte oplæg om et centralt emne. Stof, der egner sig til video, er eksempelvis gennemgange af metoder, teorier, modeller, mekanismer og funktionaliteter. Derfor udvælges essentielt stof ud fra at det kan bruges gentagne gange. Videoer kan både være optagelser, hvor du selv er med som underviser, eller det kan være optagelser, hvor du speaker til f.eks. tegninger, animationer eller billeder. Undersøg og beslut med hvilket værktøj videoen skal laves. Videoen kan optages med f.eks. videokamera eller telefon, eller skærmoptagelser såsom Screencast-o-matic, Youtube Capture, Explain Everything, Office Mix, iMovie, Moviemaker eller Camtasia. Desuden skal et manuskript (et ”speak) til selve optagelsen forberedes, og der ligger et redigerings- og publiceringsarbejde efterfølgende.

Slutteligt skal underviseren overveje, hvordan videoen skal understøtte læringen og hvordan det centrale indhold fra videoen skal anvendes og udfoldes til undervisningen.

Format

Eksemplet her viser hvordan flipped classroom kan struktureres i en forelæsning. Det samme kan gøre i holdundervisning.

  • Før forelæsningen bliver der produceret en række undervisningsvideoer til eksempelvis at introducere et emne, skabe overblik eller forklare kernebegreber.
  • Underviser stiller klare forventningerne til, at de studerende har set videoerne før undervisningen.
  • Forud for forelæsningen kan underviser udarbejde en kort quiz om de centrale pointer i videoerne. Quizzen bruges i starten af forelæsningen for at få et overblik over, om der er centrale emner fra videoerne, der er uklare for de studerende og om forelæsningen derfor skal begynde med at forklare bestemte dele af stoffet grundigere.
  • I forelæsningen bliver der frigivet tid (fordi man ikke skal bruge tid på at forklare stoffet) til at underviserne grundigt eksemplificerer anvendelse af det faglige stof på 1-2 specifikke cases. Man kan også lave diskussioner mellem underviseren og de studerende eller internt mellem de studerende. Derved højnes det taksonomiske niveau. F.eks. kan underviseren stimulerer de studerendes refleksioner ved at lave parvise summeøvelser (1-2 min.) eller Mentimeter målinger flere gange undervejs, som evt. resulterer i spørgsmål til underviseren.
  • Underviser bør refererer til videoerne undervejs i kurset, så de studerende gøres opmærksomme på at de bør anvende dem til repetition af stoffet efter forelæsningen.
  • De studerende opsamler til sidst ved at holde et kort oplæg for hinanden to og to (i alt 5 minutter) om hvad de fik med fra forelæsningen. Alternativt kan underviser opfordre studerende til selv at udarbejde videoer, som bruges til senere forelæsninger i kurset.
  • Der afsættes tid til at evaluere metoden og tilgangen.

 

Materialer

Udarbejdede undervisningsvideoer.

Ressourcer til hvordan den gode video kan laves kan eksempelvis findes på: http://andersschunk.dk/den-gode-video/

 

Pædagogisk fif

Sørg for at producere undervisningsvideoerne ud fra at de kan bruges gentagne gange, så de ikke skal redigeres løbende, da det er tidskrævende.

Overvej hvordan undervisningsvideoernes centrale emner skal anvendes og udfoldes til undervisningen. Især er det vigtigt at udvælge gode cases, der demonstrer nødvendigheden af at kende det faglige stof i undervisningsvideoerne.

Det er vigtigt at klarlægge forventningerne til, hvorvidt de studerende ser videoerne før undervisningen og hvorfor – de skal introduceres for undervisningsformatet og processen.