Planlægning af et kursus

Studieaktivitetsmodellen

Studieaktivitetsmodellen (figur 3) giver et grafisk overblik over de forskellige aktiviteter, en uddannelse eller et kursus rummer.

Studieaktiviteter skal forstås bredt. De omfatter alle studierelevante aktiviteter på uddannelsen og i det enkelte kurser – og dermed alle de ECTS, som et kursus er berammet til. Det er ikke kun forelæsninger, holdtimer eller øvelser, men også e-læringsaktiviteter, opgaveskrivning, læsegrupper, praktik, debatarrangementer, litteraturstudier, eksamen etc.

Modellen skelner mellem underviseres og studerendes roller i aktiviteterne:

  • Har underviseren eller den studerende rammesat (dvs. har foreslået rammerne for) og initieret (dvs. har initiativet til at gennemføre) studieaktiviteten?
  • Deltager underviser og studerende sammen eller deltager kun studerende?

Disse rollefordelinger danner i alt fire kategorier af studieaktiviteter, som udgør alle de forskellige aktiviteter, som uddannelsen rummer og undervisere bør overveje i tilrettelæggelsen af kurser.

  • Den første kategori (rød) omfatter aktiviteter med deltagelse af undervisere og studerende sammen, hvor aktiviteten er initieret og rammesat af underviser. Det kan være forelæsninger, holdundervisning, vejledning etc.
  • Den anden kategori (grøn) omfatter aktiviteter, hvor der kun deltager studerende, men aktiviteten er initieret af underviser. Det kan være holdmøder uden underviser, e-læringsaktiviteter out-of-class, studiedage, praktik, studiebesøg etc.
  • Den tredje kategori (lilla) omfatter deltagelse af undervisere og studerende – initieret af studerende. Det kan være fremlæggelse af studieprodukter, temadage etc.
  • Endelig har modellen en fjerde kategori (blå), der omfatter deltagelse af studerende – initieret af studerende. Det kan være selvstændige studier og forberedelse, udarbejdelse af studieprodukter etc.

Uanset om man på forhånd kender rammerne for et kursus eller ej, kan Studieaktivitetsmodellen bruges til at foretage valg omkring hvilke studieaktiviteter, der skal indgå i et kursus, og få overblik over hvilke underviserressourcer og undervisningsmaterialer, der skal bidrage til kurset.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom en aktivitet er initieret af studerende (lilla og blå kategorier), så kan underviseren helt overordnet rammesætte studieaktiviteten.

  • Det kan være ved at udvælge og tilrettelægge materiale eller e-læringsaktiviteter, som kun den studerende deltager i eller bruger i arbejdet med kursets uundervisning eller projektarbejde. For eksempel: underviser har lagt en annoteret litteraturliste på Blackboard, som studerende frit kan vælge bruge som forberedelse til konfrontationstimerne (blå kategori).
  • Underviser kan også tildele studerende ansvaret for at initiere studieaktiviteter, hvor både undervisere og studerende deltager, men aktiviteten er initieret af de studerende. For eksempel: timer, hvor studerende har initiativet i forhold til at forberede indhold og form, men underviser har på forhånd rammesat aktiviteteten ved at have afsat tid og lokale i skemaet (lilla kategori).

Eksempelvis: I rammerne for den nye medicinuddannelse (se figur 4 på næste side) er der sat et maksimum for antallet af konfrontationstimer, hvilket giver nogle klare rammer for, at 75-80% af de studerende arbejdstid skal bestå af andre studieaktiviteteter end konfrontationstimer. Det giver derfor god mening at bruge Studieaktivitetsmodellen til at vise de studerende, hvordan underviserne har tilrettelagt, rammesat og dimensioneret flere forskellige typer af studieaktiviteter, som kan understøtte læring udover konfrontationstimerne.

Rammer for kurser på bacheloruddannelsen i medicin 2020:

1 ECTS = 30 arbejdstimer for en studerende.

Et semester (inkl. eksamen) er på 30 ECTS = 900 arbejdstimer for de studerende.

1. og 2. semester:

  • 15 konfrontationstimer (k-timer) ugentligt, hvilket giver 225 k-timer i alt.
  • Et 10 ECTS kursus må udbyde i alt 75 k-timer, og et 30 ECTS kursus 225 k-timer.
  • De planlagte k-timer udgør 25% af de studerenes arbejdstimer.
  • De resterende 75% af de studerendes arbejdstimer skal foregå med andre planlagte studieaktiviteter (inkl. eksamen) end k-timer.

3. – 6. semester:

  • 12 konfrontationstimer (k-timer) ugentligt, hvilket giver 180 k-timer i alt.
  • Et 10 ECTS kursus må udbyde i alt 60 k-timer, et 15 ECTS kursus 90 timer og et 20 ECTS kursus 120 timer.
  • De planlagte k-timer udgør 20% af de studerendes arbejdstimer.
  • De resterende 80% af de studerendes arbejdstimer skal foregå med andre planlagte studieaktiviteter (inkl. Eksamen) end k-timer.

Figur 4: Rammer for kurser på bacheloruddannelsen i medicin 2020. 

E-læring

E-læringsaktiviteter, dvs. studieaktiviteter, som stimulerer studerendes læring ved hjælp af digitale værktøjer, og idéerne om blended learning og flipped classroom går ofte på tværs af den traditionelle skelnen mellem konfrontationstimer (underviserens domæne) og forberedelsestid (de studerendes domæne).

E-læringsaktiviteterne går derfor ofte tværs af 2-3 kategorier i Studieaktivitetsmodellen, fordi e-læring krydser grænsen mellem in-class og out-of-class aktiviteter.

Pointen er, at underviseren ved hjælpe af e-læringsaktiviteter i højere grad kan inddrage studerendes aktivitet uden for konfrontationstimerne i designet af et kursus.

Eksemplerne på de følgende sider er valgt, fordi de understøtter udvikling af studerendes selvstændige refleksion og variation i arbejdsformer, så man kan udnytte kursets fordeling af ECTS i studieaktivitetsmodellen optimalt.

Eksempler på studieaktivitetsmodeller

På de næste sider finder du eksempler på 10 ECTS kurser, hvor studieaktiviteterne er fordelt i forhold til omfang, form og rollefordeling. Rammen for eksemplerne er de førnævnte rammer for 1.- og 2. semester på medicinuddannelsen. Læg mærke til at alle ECTS er fordel på studieaktiviteter inkl. udprøvning.

Det "klassiske" 10 ECTS kursus

Kurset er baseret på kombinationen af forelæsninger, holdtimer og studieaktiviteter på Blackboard ud fra ”Flipped Classroom” princippet, hvor studieaktiviteterne out-of-class bruges til at indlære og repetere fagligt stof, mens studieaktiviteterne in-class (konfrontationstimerne) bruges til at afprøve og diskutere stoffet. Kurset afsluttes med en skriftlig stedprøve.

Det "projekt-baserede" 10 ECTS kursus

Kurset er baseret på de studerendes arbejde med et projekt, f.eks. et praktikforløb eller en selvstændig opgave, inden for et afgrænset fagområde. Kurset er kendetegnet ved en kombination af projektarbejde, klyngevejledning og forelæsninger om centrale temaer og/eller metoder i faget. Kurset afsluttes med at studerende afleveret en større skriftlig opgave, som forsvares mundtligt.

Det "TBL-baserede" 10 ECTS kursus

Kurset er bygget op omkring Team-based learning (TBL) sessioner á 4 timer, som består af studentercenteret, lærerstyret undervisning for små grupper i store forelæsningslokaler. Sessionerne rummer en kombination af individuel og gruppebaseret test, underviserens forelæsning samt casebaseret gruppearbejde efterfulgt af besvarelser og undervisers opfølgning på besvarelserne – alt sammen foregår i forelæsningslokalet. Kurset anvender løbende bedømmelse, således at studieprodukterne og litteratursøgningsopgaven indgår som eksamenselementer.

Det "online-baserede" 10 ECTS kursus

 

Kurset er kendetegnet ved at konfrontationstimerne foregår både som holdundervisning (f.eks. praktiske øvelser), online face-to-face i mindre gruppe og som fremlæggelse af studieprodukter. Dette er kombineret med udstrakt brug af studieaktiviteter, som foregår online såvel out-of-class som in-class. Kurset anvender løbende bedømmelse, således at studieprodukterne (baseret på individuelle såvel som kollaborative aktiviteter) indgår som udprøvningselementer.