Find multimedier

Med educational IT er der bred mulighed for at anvende alle former for multimedier i undervisningen og out-of-class. Der findes utallige billeder, videoer, grafikker og animationer rundt om på internettet, som er professionelt udarbejdet og som med lidt arbejde kan anvendes i din undervisning.

Ressourcer med licens via AU Library

Disse ressourcer kan tilgås af medarbejdere og studerende ved at logge ind via AU Library og trykke på link til materialet.

Begrænset eller ingen licens

  • AccessMedicine består af eBøger og multimedie-galleri, der inkluderer små videoer, podcasts, optagede forelæsninger og grafik. Delvis licens gennem Det Kongelige Bibliotek.
  • RasMol er et program, der kan bruges til at visualisere molekyler og eksportere som billeder og små animerede sekvenser.
  • VideoGIE er et video-tidsskrift drevet af American Society for Gastrointestinal Endoscopy. Bygget som et normalt tidsskrift med fokus på gastrointestinal endoskopi med video-præsentationer.
  • Google Images er et søgeredskab, der både kan bruges til at søge billeder frem og lave "reserve image search", dvs. hvor man uploader et billede for at spore, hvor det kommer fra. Google's resultater kan dog være beskyttet af ophavsret - men ved at vælge "Tools", "Usage Rights" og en af kategorierne, kan billeder filteres ud fra licens

Brug af multimedier

Der er mange måder og metoder, hvor multimedier kan spille en rolle i din undervisning. Fx. kan mange ressourcer inddrages for at vise de studerende avancerede visualiseringer eller lade dem høre de førende forskere. Disse ressourcer kunne fx. deles ved at indsættes i en PowerPoint, vises in-class eller lægges på Blackboard til out-of-class-aktivitet.

De mange ressourcer kan også anvendes til, at de studerende selv får lov til at søge information og skabe nye produkter ved at anvende de professionelle opslagsværker og databaser.

Endelig kan programmer (fx. Visible Body via Joanna Briggs eller RasMol) give både studerende og undervisere en mulighed for selv at skabe grafik eller at gå på opdagelse i interaktive værktøjer.

Andre værktøjer: