Google Docs

Google Docs er et webbaseret tekstbehandlingsprogram. Det fungerer ligesom Microsoft Word, men det har fordelen, at flere personer kan skrive, redigere og kommentere i et fælles dokument på samme tid.

Dokumenterne bliver konstant gemt online på dit eget drev, hvor du nemt kan arrangere dem i mapper. Dokumenter optager ikke plads, og man ikke skal tænke på back-up. For at lære at lave og dele dit dokument se nedenstående video og for mere avancerede funktioner, såsom at indlejre dit dokument på Blackboard, klik på Funktioner til højre (Begge dele er udarbejdet af Treat BSS).

Du kan gøre brug af Google Docs både i og uden for undervisningen. Google Docs fungerer godt til kollaborative skriftlige refleksionsøvelser. I undervisningen kan du eksempelvis opdele studerende i grupper og henvise til dit dokument på enten Blackboard eller dine slides. Herefter præsenterer du grupperne for en problemstilling og giver dem lidt tid til at reflektere og besvare spørgsmålet i dit dokument. Efterfølgende kan du samle op i plenum med udgangspunkt i dit dokument. Mellem undervisningsgangene kan du lægge et dokumentlink på Blackboard med spørgsmål, som leder op til næste undervisningsgangs emne. Værktøjet giver de studerende muligheden for at besvare spørgsmål i grupper uden nødvendigvis at sidde fysisk sammen.

Du skal bruge en google-konto (gmail) for at kunne oprette et dokument, men ikke for at skrive, redigere og kommentere i andres. Det er hurtigt at oprette og dele, hvorfor Google Docs fungerer godt til gruppearbejde. Værktøjet er gratis at bruge, og du kan hurtigt komme i gang. Hvis du har en Gmail klik her. Hvis ikke, så klik her

Kom igang med Google Docs

Kom igang med Google Docs. Udarbejdet af: Center for Undervisning og Læring, Treat BSS.

Materialet er offentliggjort efter aftale med ejerne af indholdet.

Bemærk!

Google Docs er et eksternt IT-system, som AU ikke har en databehandlingsaftale med, hvorfor du skal være særligt opmærksom på reglerne for IT-sikkerhed ved brug af dette værktøj. Du kan læse mere her.     

Hjemmeside

Bruger

Funktioner



Andre værktøjer: