Gode råd til studerende, der deltager i digitale undervisningsaktiviteter

Vi har her samlet nogle gode råd til studerende, der deltager i digitale undervisningsaktiviteter – især online synkron undervisning via platforme som Zoom og Skype for Business. Rådene er lavet som generelle råd til alle studerende på AU Health. Rådene tager udgangspunkt i synkron digital undervisningsaktivitet, dvs. fjernundervisning via Zoom, Skype for Business eller streaming af forelæsning eller symposium.
Du finder rådene nederst på siden i de fire kasser. Den første kasse er fire generelle råd, og de sidste tre er gode råd opdelt i et før, under og efter undervisningen/læringsaktiviteten.

Før - Under - Efter

Når vi opdeler undervisningen/læringsaktiviteten i et før, under og efter, er det fordi undervisning ikke kun er det tidsrum, hvor den afvikles - i dette tilfælde digitalt. Det er hele perioden før undervisningen, hvor man forbereder sig praktisk og fagligt samt motiverer sig selv, til hvordan man under selve undervisningen koncentrerer sig og bidager med engagement og deltagelse. Sidst og ikke mindst inkluderer processen også perioden efter undervisningen, hvor man reflekterer og efterbehandler både det faglige og ens egen læring.