Gode råd til undervisere i forbindelse med digital eksamen

Undervisningen er ændret, og det har kostet store ændringer teknisk, organisatorisk og i ”mind-set”. Det samme gælder nu eksamen, der står for døren. Eksamen er en situation, hvor både underviser – og især studerende - er opsat, spændt eller måske endda nervøse eller bange. Med nye former og rammer, fordi eksamen nu foregår digitalt, kan det udgøre et ekstra pres. Dels fordi det er nyt og uafprøvet, og dels fordi hverken underviser eller den studerende kan læne sig op ad det kendte og sikre koncept. Vi skal til at tænke over, hvad vi gør, og hvordan vi driver processen, samtidig med, at der afholdes en faglig eksamen!

Herunder har du derfor nogle gode råd til, hvordan du kan reflektere over og tackle den nye situation – og dermed både sikre en god proces for dig selv som underviser – men også så sikre trygge og gode rammer som muligt for den studerende, så han/hun kan levere sit fagligt bedste.

De gode råd angår hovedsageligt dig som underviser (eksaminator/censor). Dvs. din evne til at forberede og skabe gode rammer, din rolle og fremtræden samt dit mind-set, og de psykosociale og relationelle aspekter ved den nye eksamensform. De mere tekniske råd om selve processen, forhold ang. platform, it, regler finder du her.

Eksamen under corona

Dit udgangspunkt – reflekter over følgende

Den ”almindelige” fysiske form for mundtlige eksamener er ”tavs viden” for os. Vi har selv gennemgået dem utallige gange, og mange undervisere har haft adskillige studerende til mundtlig eksamen. Rammer, proces og håndtering af denne form sidder derfor på rygraden – den er delvist ubevidst og automatiseret.
Det er omvendt med den digitale mundtlige eksamen. Betragt det lidt som din første køretime. Du skal koncentrere dig om hvert et gearskift og har måske svært ved at ”styre” og tale samtidig. Derfor kræver det forberedelse og ”bevidsthed” om processen.
Dit kendskab til platformen, funktionaliteter og reglerne i dette set-up er en vigtig del af dette. Lær derfor disse elementer godt at kende – og afprøv teknikken og gennemløb processen, så du føler dig mere sikker i det. Sagt med andre ord, skal du ”ikke kigge på gearstangen, når du skrifter gear”, men kunne både se op, være til stede og fokusere på det faglig side om side med det tekniske, samtidig med, at du driver processen med de involverede (eksaminator, censor og studerende) frem. Tilmeld dig på CESUs online eksamensworkshop for at lære mere om teknikken.
Desto bedre forberedt og inde i den nye form du er, desto bedre proces, rammer og ro kan du være med til at skabe for den studerende, således at han/hun kan fokusere på sin faglige præstation og netop ikke lade sig forstyrre eller måske endda stresse eller hyle ud af den på grund af det nye set-up.
Der vil være stor forskel på, hvordan studerende ser på og tackler den digitale eksamen. For nogle vil det være et ekstra stresselement, for andre betyder det mindre, da de føler sig hjemme digitalt. Vær dog opmærksom på, at både den forsigtige og nervøse (og måske overforberedte) og den digitalt indfødte, der måske er mere nonchalant, kan blive overrasket eller opleve problemer, på hver deres måder.
Se dig selv som guide og facilitator af processen! Vær således parat til at hjælpe forskellige typer studerende igennem den digitale eksamen ved netop at være velforberedt, have overblikket og guide, støtte eller tage hensyn på forskellig vis. Dvs. både kunne støtte og guide den hhv. erfarne/uerfarne og sikre/usikre.

Eksaminator og censors rolle

Også i den digitale eksamen er det vigtigt, at rollerne mellem eksaminator, censor og eksaminant er klare. Det er vigtigt ikke at undervurdere dette, da det netop er den kendte struktur, man kan hente med over fra en traditionel eksamenssituation – og som kan bidrage til genkendelighed og tryghed. Det handler både om en helt nødvendig forventningsafstemning mellem censor og eksaminator før eksamen og om en klar udmelding om roller og proces, når eksamen begynder. Det inkluderer bl.a.:

1. Forventningsafstemning, på forhånd, om hvordan eksamen kommer til at foregå (processen) og hvordan man forventer, at den studerende agerer
2. At eksaminator er facilitator og bedømmer, og at censor udelukkende er bedømmer
3. At censor derudover har som opdrag at sikre, at den studerende får en fair og uvildig bedømmelse. Dvs. at prøven sker i overensstemmelse med fastsatte mål og krav.
4. På hvilke præmisser og hvornår censor kan få lov til at bryde ind og eller stille spørgsmål

Hvordan kan du forberede dig selv og de studerende?

Et grundlæggende princip er, at du på forhånd skal sikre dig, at de studerende kender til de faglige læringsmål, som udprøves, og hvordan den konkrete udformning (opgaveformulering, spørgsmål etc.) af eksamen, relaterer til disse. Dette råd er måske indlysende og simpelt, men tænk det som endnu vigtigere nu, fordi det kan give den studerende ekstra sikkerhed, hvilket mange har brug for.
Sørg derudover for, at de studerende er godt informerede om den tekniske side af den digitale eksamen. Udstyr, proces, funktionaliteter, teknik, særlig procedurer, regler mv. Husk information og gennemgang af, hvad der skal ske, og hvordan evt. problemer eller uregelmæssigheder håndteres.
Det er vigtigt, at de studerende får indtryk af, at der er en plan, at der er styr på det, og at du som eksaminator har overblik, tager ansvar og styrer processen. Det skal skabe den samme form for ”forhåndsviden” og forståelse for denne eksamen, som de plejer at have for den fysiske eksamen.
Tænk fx på, hvordan du kan genskabe det samme formelle, sikre og kendte eksamensrum, som den studerende kender fra fysiske eksamener. Fx måden at hilse på, præsentere deltagerne, fortælle, hvad der skal ske, hvordan det praktisk foregår, og hvordan eksamen vil forløbe. Afhold eksempelvis en digital prøveeksamen, der er tilsvarende til det, de vil opleve til den reelle eksamen.
Giv ligeledes ”nødinstrukser” som fx hvis teknikken svigter, så gør vi sådan, således at man også kan skabe en vis ro om det.
En god ide kan ligeledes være at sige, ”at vi alle er nye i dette set-up”, og at små fejl, pauser el. lign. må accepteres og ikke vil påvirke processen eller resultatet.

Tænk ekstra over verbal og nonverbal kommunikation (kropssprog)

Generelt siger man, at 70% af vores kommunikation er nonverbal, altså vores kropssprog, mens ”kun” 30% er verbal. Det har særlig betydning, når vi ikke er tilstede i et rum og kan afkode hinandens kropssprog og fornemme interaktionen i rummet. Ligesom videoformatet gør det svært at aflæse den fine ansigtsmimik.
Vær opmærksom på, at man kun ser dig i et ”pasfotoformat”. Det gør, at du kun har den del af kroppen tilgængelig til at understøtte din verbale kommunikation. Overvej derfor, hvordan du kan benytte, det kropssprog, der er synligt.
En hovedregel er, at en åben, oprejst, evt. let fremadlænet kropspositur, hovedet lidt på skrå, er mere positiv, venlig og engageret end en lukket, stiv eller tilbagelænet, der kan opfattes afstandstagende, ligegyldig, uengageret.
Tænk derfor over dit kropssprog, gestik, ansigtsmimik, stemme mv. og gå efter, at dit kropssprog er er roligt, bevidst og understøtter dit verbale sprog. Det er sådan, vi virker troværdige og skaber en tryg stemning.
Vær bevidst om din mimik. Rynker du panden eller brynene? Er mundvigene nedad eller opad? Roder du dig i håret, eller tager dig til ansigtet? Ser ned eller kigger udeltagende væk? Tænk på, hvad dette kropssprog kan signalere eller gøre ved den studerende.
Husk, at kropssprog både kan være for meget og for lidt. For mange gestikulationer med hænderne kan være forstyrrende og give uro, ligesom et par korslagte arme kan virke uvenligt eller afstandstagende. Omvendt kan for passivt et kropssprog virke uengageret og endda uhøfligt, og man kan blive i tvivl, om den anden aktivt lytter til og deltager i samtalen, ligesom det verbale sprog kan komme til at miste gennemslagskraft eller betydning, fordi det ikke understøttes an kropssproget.
Gå efter en rolig og afpasset brug af hænder/arme, der både kan vise engagement og venlighed samt understrege ens mundtlige kommunikation.
Tænk over, hvordan du kan kompensere for det begrænsede kropssprog digitalt ved hjælp af anerkendende og nærværende gestikulationer. Kom fx med anerkendende lyde som ”hmm”, sig ”ja”, ”ok”, ”fint”, ”tak” og nik eller smil anerkendende, godkendende eller opmuntrende. Disse små kommunikative elementer kan kompensere for meget af det, vi normalt kommunikerer, når vi mødes fysisk til eksamen og kan aflæse hinandens kropssprog fuldt ud.
De samme usikkerheder mht. verbal og nonverbal kommunikation gælder naturligvis også den studerende, hvilket også kan give dig problemer med at afkode hvad der menes, hentydes til etc. Er du i tvivl om, hvad den studerende kommunikerer, så spørg ind, bed ham/hende om at uddybe, sætte lidt flere ord på. Lad usikkerheden komme den studerende til gode ved at give ekstra tid og sikre dig, at du forstår udsagn korrekt.

Sprog og stemmeføring

Det som udgangspunkt vigtigt, at din højtaler/head-set fungerer optimalt, så lyden er god. Et head-set er som udgangspunkt den bedste løsning for god lyd.
Dernæst skal du tænke på at tale klart og tydeligt med naturlig toneleje, volumen, melodi og hastighed i stemmen og prøve at undgå at tale for hurtigt, højt, utydeligt eller monotont. Nogle har en tendens til at ”gemme sig lidt” og tale lavt i et videokald, mens andre kommer til at tale for højt, måske næsten ”råbe”.
Tænk på, hvordan du kan tale så naturligt så muligt og spørg evt. de andre i videokaldet om lyden er ok, om du taler for højt eller lavt, hvis du er i tvivl. Det vil også gøre det nemmere for den studerende at gøre det samme, og det kan for jer alle sammen skabe en mindre spændt atmosfære.

Baggrund, omgivelser og udseende

Din baggrund og de omgivelser, du sender fra, kommunikerer også. Vælg derfor et sted, der er rart for dig at sidde, men tænk også på, at det skal være et uforstyrret, neutralt sted, hvor omgivelserne ”ikke støjer” – hverken bogstaveligt eller i overført betydning.
Det samme gælder din påklædning. Sæt håret og ret på brillerne før du trykker ”video on”.
Mange sidder og ordner frisuren, når de først er på – og det forstyrrer, kan virke akavet og er ikke nærværende, fordi man koncentrerer sig om sit udseende (videobilledet af en selv) og ikke den interaktion og kommunikation, der foregår.
For at tage dig bedre ud og agere overbevisende på video - prøv evt. at filme dig selv, når du taler og agerer i et videokald. Observer dig selv, eller få en kollega til at give dig feedback på, hvordan du virker på video – både mht. din stemmeføring, kropssprog og gestikulationer. Og så prøv at abstrahere fra dit eget billede på skærmen, og koncentrer dig i stedet om den/dem du taler til og med og øg dermed graden af nærvær.

Digital eksamen kræver disciplin, markeringer og fokus

Online-møde/digital eksamen kræver stor disciplin fra alle deltagere, fordi det er svært at høre hinanden, hvis man taler samtidig, så lad den anden tale ud, og stil så dit spørgsmål eller kom med din kommentar. Ved digital eksamen må man være ekstra opmærksom på såkaldte ”taleture” – dvs. hvem der taler, og hvornår den anden tager over.
Brug også gerne fysiske markeringer, hvis du vil sige noget, har en kommentar etc. En god ide er at markere ved at rækker fingeren op, holder hånden i vejret el.lign.
Kig ind i kameraet til den/dem, du taler med - som for at få ”øjenkontakt”. Det hjælper desuden den person, der taler, hvis du viser din opmærksomhed og dit nærvær ved at se ind i kameraet. Du kan også fx sige, ”ja nu kigger jeg på dig” og tal derefter direkte til personen. Det er også en måde at eksplicitere nærværet på.
En manglende opmærksomhed, fx ved at man kigger væk eller ned (tjekker mails, andre devices, eller kigger på sit eget videobillede) kan registreres meget mere, end man selv tror, så vær opmærksom på dette, koncentrer dig om den digitale eksamen. Hold fokus!

Pauser, tøven og ”time-out”

Vær ikke bange for (mindre) pauser. En ting er de små normale pauser i en eksamenssituation, hvor både den studerende og eksaminator skal kigge i papirer etc. De kan i sig selv virke stressende langstrakte særligt for den studerende. Når eksamen afholdes digitalt kan dette være en ekstra udfordring. Der kan være ekstra tekniske elementer, som kræver, at man giver tid, ligesom ”tavshed” kan virke endnu mere mærkeligt i et digitalt rum. Husk, at du her går foran som rollemodel, og at det kan være en god ide at italesætte, at det er ok med små pauser, at man kan bede om en, ligesom det kan anbefales, at man eksplicit siger, at man skal have et øjeblik til at orientere sig eller komme på plads teknisk.
Tænk på, hvordan du aktivt kan hjælpe den studerende, hvis vedkommende holder pauser eller tøver. Spørg ind, men prøv frem for alt at give rum og udvise ro og nærvær, da dette kan være med til at berolige den studerende. Her kan det også være godt at sige højt, at det er nyt for alle, og at vi af og til famler os lidt frem eller drilles af det tekniske.
Vis den studerende, at det ikke ”trækker ned” – eller ødelægger eksaminationen – at der er mindre fejl, er tekniske problemer mv. Naturligvis, hvis det ikke handler om faglige aspekter.
Ved mindre udfald eller dårlig lyd kan du gentage, hvad du har sagt, eller spørg, om et spørgsmål fx er hørt, hvis du er i tvivl om det. Du kan du også for at være sikker på, om du har hørt eller forstået, hvad den studerende har sagt, med dine egne ord fortælle (gentage), hvordan du har hørt og så spørge, om det er forstået korrekt.
Hvis det opstår problemer undervejs, brug ”time-outs”. Sig: ”Vi tager lige en kort ”time-out” og får styr på…” Eller spørg fx den studerende: ”Har du brug for 20 sekunder til lige at få styr på, se på...” Vær anerkendende, løsningsorienteret – og understreg verbalt og nonverbalt, at det er ok.

"Dos"

Det grundlæggende i god kommunikation er at lytte og være en empatisk, aktiv og nærværende lytter. Noget af det det bedste, du kan gøre, når du kommunikerer med et andet menneske – også i en eksamenssituation - er at være til stede. Det vil sige vise nærvær – bl.a. med gestik, mimik og kropssprog og lytte dertil empatisk med hele din opmærksomhed til, hvad der bliver sagt.
Vis så godt du kan verbalt og nonverbalt til den studerende, at selvom I ikke har et fysisk rum, så gør du dit bedste for at skabe et trygt, professionelt og psykologisk trygt rum for eksamensafholdelsen.

"Don'ts"

Pas på med sarkasme, hentydninger eller indforståede jokes. De hører i det hele taget ikke hjemme til eksamen, men vær opmærksom på, at det kan være endnu sværere at afkode digitalt, og når man ikke har det fysiske nærvær og kan aflæse kropssprog og vejre stemningen i rummet.
Undlad at sidde at tromme med fingrene i bordet, klikke med en kuglepen, med musen, bladre i papirer, skramle med service etc., hvis din mikrofon er på. Disse lyde kan være høje for deltagerene i kaldet og ødelægge koncentration og skabe stress hos den studerende. Så vær opmærksom på evt. lyde, der hvor du sidder og ”mute” dig selv, hvis der er lyde.

Revideret 18.12.2020 -

Kasper Lauritzen